Seat Altea XL
Er du på udkig efter den perfekte familiebil, og ikke lige føler for at gå på kompromis med kvalitet og praktikalitet? Og vil du tilmed også gerne se godt ud mens du kører rundt i trafikken? Så burde du kigge nærmere på Seat Altea XL – Den spanske bilproducent forstørrede i 2006 deres populære MPV-klasse bil Seat Altea fra 2004, til en lidt mere stationcar lignende bil klassemæssigt set.
Bilens transformation har dog på ingen måde påvirket det elskværdige design eller den høje standard af kvalitet, som man så Seat sætte med den originale Altea i 2004. Bilens rummelighed gør denne bil til det perfekte valg for folk med brug for plads og udfoldelse i deres hverdag.
Men ligegyldigt hvilket formål din bil skal tjene dig, kan Seat Altea XL tilbyde dig fleksibilitet som giver dig mulighed for at indgå i alle typer miljøer.
Serien
Seat Altea XL der blev lanceret i 2006, er som sagt en videreudvikling af den succesfulde Seat Altea der kørte på markedet i 2004. Som netop hurtigt blev videreudviklet på i de efterfølgende år, hvilket resulterede i en serie med yderligere 2 andre medlemmer: Altea FR og Altea Freetrack. Disse modeller adskiller sig fra hinanden på lidt forskellige punkter. Altea FR er en sportsversion af den originale Altea, og Altea Freetrack er en SUV version.
Design
Seat Altea XL deler sit design med sin mindre søskende Seat Altea, hvor der derfor selvfølgelig gælder samme lækre design. Seat Altea XL er en bil der med sine dynamiske linjer og form får et tidsløst udtryk, og selvom den har et par år på bagen med et produktionsstop i 2015 har bilen stadig et moderne udseende der får den til at føles frisk og ny ude på vejene. Et produktionsspænd på over et årti viser bare hvor populær den har været, hvilket i høj grad har været grundet det stilfulde eksteriør. Anden årsag til Seat Alteas så lette elskværdighed og årsag til at kunne holde sin høje kurs over så lang en periode, er interiøret. Bilens tekniske interiør er meget simpelt og minimalistisk – alt overflødigt udstyr fra midterpanellet og instrumentbrættet er fjernet, så man ikke bliver fortabt i et uoverskueligt antal funktioner, dimser og knapper. Det er enkelt og effektivt, så man kan have ro i hovedet til at koncentrere sig om de vigtige ting når man kører bil. Bilens indvendige design både praktisk og æstetisk, kan man også kun blive overvældet af, grundet dens perfekte sammenspil – Seat Altea XL formår nemlig at skabe stor rummelighed og komfort, uden overhovedet at gå på kompromis med stil og udseende. Et overordnet billede at bilen rent visuelt er i virkeligheden meget kontrastfyldt da den har en meget dynamisk og kompleks ydre form, mens det indre er minimalistisk og nede på jorden – dette skaber en helhedsdynamik der er frisk og moderne. Den perfekte stilfulde øjenåbner til den danske trafik. Det sikkerhedsmæssige design er et sted hvor Seat Altea også scorer store point på - i crashtest har den scoret fem ud af fem stjerner for voksne ombordværende på forsæderne, Fire ud af fem stjerner for ombordværende børn på bagsædet, og til sidst også tre ud af fire stjerner for fodgængere der eventuelt skulle være med i et sammenstød. Dermed er det altså også et af de mest sikre biler man kan køre rundt i, hvilket virkelig tegner fuld cirkel på design omtanke – både praktisk og æstetisk. Generelt er Seat Altea en bil der med sit stilfulde og tidsløse design får dig til at falde naturligt ind i bybilledet.
Features
Mange af de bedste features i Seat Altea XL ligger i det strømlinede midterpanel hvor det smarte skærmsystem står for mange funktioner der ellers skulle have været placeret som en overflod af knapper og drejeskiver i midterpanellet, der med denne funktionelle ordninger sikrer dig optimal køreglæde.