SEAT Ibiza: Den lille hurtige


Seat Ibiza er en mindre bil med fem døre, som ikke blot er lille og kan smyge sig ind alle steder, den er også hurtig og rummelig. Den nye Seat Ibiza er nu lavet i fire versioner, hvilket gør, at der er en model til enhver smag og i enhver prisklasse. Der er nemlig forskel i både teknik og udseende i de fire nye modeller, men fælles for alle modellerne er, at de er mindre, smarte biler, hvor du føler dig tryg, og som kan køre hurtigt. 

En fornøjelse at være på farten med en Seat Ibiza

Det er ikke bare en sur pligt at være på farten i den nye Seat Ibiza. Det er en ren fornøjelse, hver gang du sætter dig ind i den rummelige lille bil, som ikke begrænser dig i at nå frem i tide og ganske sikkert. I den nye Seat Ibiza er der en masse udstyr, som gør din køreoplevelse lidt sjovere og ikke mindst nemmere. Som ekstraudstyr til din nye bil kan du tilkøbe et navigationssystem, som gør det nemt for dig at finde vej og samtidig køre sikkert. Bilen og alle modeller er udstyret med en 8” skærm, hvori du kan få deres særlige navigationssystem. Det er sikkert for både dig og dine medpassagerer, og du slipper for at have andet eksternt navigationssystem med dig hver gang, du skal køre. Når du er på farten hvorfor så ikke have det lidt lækkert? Det har Seat Ibiza sørget for, og du kan både lade din mobiltelefon op med bilens trådløse oplader, få bakkamera som ekstraudstyr og meget andet, som gør det lidt sjovere at køre i din nye Seat Ibiza. 

Fire uimodståelige Seat Ibiza modeller 

Den nye Seat Ibiza fås nu i fire forskellige modeller, som alle er ganske uimodståelige. Bilen fås i de fire modeller: Reference, Style, Xcellence og FR. De er alle en del af Seat Ibiza serien men har selvfølgelig forskelligheder, som du kan tage stilling til, hvis du overvejer at købe dig selv én af de fire Seat Ibiza modeller. En af de større forskelle er modellernes pris, hvor Reference som udgangspunkt er den billigste, og FR er den dyreste model. Prisen på netop din bil afhænger selvfølgelig af, hvor meget og hvor lidt ekstraudstyr du ønsker, din nye bil skal udstyres med. 

SEAT Ibiza Reference 

Dette er det, man kan kalde seriens standardmodel, og det er som udgangspunkt også den billigste af de fire modeller. Det er en bil, som skaber ren og skær køreglæde, men som ikke er spækket med en masse udstyr. Den har alt, hvad du skal bruge, og hvis du har brug for mere, kan du tilkøbe det som ekstraudstyr. 

SEAT Ibiza Style 

Den næst billigste model er Style modellen, som til forskel fra Reference blandt andet er udstyret med klimaanlæg, fartpilot og sædevarme i de forreste to sæder. Style er i den grad en mindre bil med stil og et relativt sporty udtryk. Både rattet, gearstang og håndbremse er endda læderbeklædt, som kun understøtter et yderst lækkert design, der gør din køreoplevelse lidt mere lækker. 

SEAT Ibiza Xcellence 

Xcellence er den næst dyreste model i Seat Ibiza serien, og det ses særligt i at mange detaljer og meget udstyr har fået en opgradering fra både Reference og Style modellerne. I denne model er der blevet opgraderet med blandt andet parkeringssensor bagtil, hvilket gør det lidt nemmere for dig at parkere din bil i pressede situationer, hvor du måske ellers ville have undgået en parallelparkering. I Seat Ibiza Xcellence kan du sidde godt med de indbyggede armlæn, der er mellem de to forsæder. 

SEAT Ibiza FR

 

SEAT Ibiza FR er den mest sporty af de fire modeller, og det er også den dyreste. Det er en sporty, mindre bil, som du kan køre længe i og aldrig blive træt af dem. Her får du mørktonede ruder bagi, læderbeklædt sportsrat og både LED kørelys og baglygter. Bilen er udstyret med sporty affjedring og er den ultimative bil til dig, der vil have mest mulig køreglæde og komfort.



Tjek bilen før du køber

Undersøg bilen for restgæld

Tjek Bilen



Gratis indrykning af salgsannonce

Indryk din annonce og nå ud til over 400.000 potentielle bilkøbere på bilzonen.dk, bilgalleri.dk, Bilekspressen og tjekbil.dk

Sælg din bil