Når bilen skal på værksted

Her får du gennemgået de vigtigste juridiske regler omkring reparation

Reglerne gælder for både nye og brugte biler:

• Valg af værksted
• Aftale om omfang og pris
• Reparationstilbud
• Specifikation af fakturaen
• Betaling for reparationen
• Mangelfuld reparation
• Forsinkelse af reparationen
• Tilbageholdsret
• Betaling "under protest"
• Behandling af klagesager

Valg af værksted

Reparationer, der er helt eller delvis dækket af en reklamationsaftale/garanti for en brugt bil eller af købelovens reklamationsret, skal udføres på sælgers værksted. Reparationer, der er dækket af en fabriksgaranti, skal udføres på et af importørens mærkeværksteder. Hvis dette ikke er muligt (fx hvis bilen går i stykker under en ferie i den anden ende af landet), er det vigtigt, at du aftaler med sælgeren, hvordan du skal forholde dig, inden reparationen foretages.

Hvis reparationen ikke er dækket af garanti eller reklamationsret, er der naturligvis ikke noget i vejen for at vælge et andet værksted, som du har tillid til. Medarbejderne på et mærke-værksted bliver løbende uddannet inden for det pågældende bilmærke og kender derfor måske karakteristiske fejl på de enkelte bilmodeller. Størstedelen af reparationerne kan imidlertid også udføres af mærke-uafhængige værksteder.

Foreskrevet serviceeftersyn
Ved ”foreskrevet serviceeftersyn” forstås de eftersyn, der i henhold til bilens serviceplan skal foretages ved bestemte kilometertal/på bestemte tidspunkter. Det kan fx være for hver 15.000 km eller en gang om året afhængig af, hvad der indtræder først. Hvis bilen er indkøbt som fabriksny før 1. januar 2003, skal bilen serviceres på importørens mærkeværksted, såfremt dette stilles som betingelse i bilens servicebog.

Hvis bilen er indkøbt som fabriksny 1. januar 2003 eller senere gælder der andre regler. Herefter må bilimportøren ikke længere stille som betingelse for en garantis opretholdelse, at bilen serviceres på et af importørens egne mærkeværksteder. Bilejeren skal dog stadig kunne bevise, at bilen vedligeholdes korrekt og ifølge bilens servicebog. Derfor må bilejeren sørge for udførlig dokumentation fra værkstedet, hvis et "uautoriseret" værksted sættes til at servicere bilen.

Aftale om omfang og pris

De fleste problemer med værkstedsregninger skyldes uenighed om, hvad der er aftalt med hensyn til, hvor meget der skulle repareres, og om prisen for det aftalte arbejde.

Det kan derfor være en god idé skriftligt at specificere, hvad du ønsker repareret eller udført. På det grundlag kan værkstedet give dig en pris på det ønskede arbejde, ligesom I kan aftale, at værkstedet skal kontakte dig, hvis prisen overskrides med en aftalt procentsats eller kronebeløb.

Som medlem af FDM, kan du her få en reparationsaftale-blanket, som det kan anbefales at bruge ved værkstedsbesøg. Hvis prisen overskrider den fastsatte maksimumpris, eller reparationens omfang bliver større end aftalt, er det nemlig værkstedet, der skal dokumentere, at det er sket efter aftale med kunden. Du kan også spørge efter reparationsaftale-blanketten på værkstedet, da nogle værksteder har dem liggende. Har du været på et FDM Testcenter, kan du naturligvis også bruge testrapporten som specifikation af den ønskede reparation.

Visse reparationer kan dog være vanskelige at give en pris på, fordi værkstedet er nødt til at skille nogle komponenter ad, før det kan give et egentligt tilbud. I dette tilfælde bør I aftale, at værkstedet kontakter dig og får din accept af prisen, før reparationen sættes i gang. Ønsker du ikke bilen repareret, skal du dog betale for den tid, der er brugt til at finde fejlen.

Det er en god idé at bede værkstedet om at gemme de udskiftede reservedele. Det kan være af afgørende betydning, hvis der opstår en tvist om, hvorvidt en reparation har været nødvendig. Ifølge bekendtgørelsen om fakturering af autoreparation (Forbrug.dk) skal reparatøren for enhver reparation føre arbejdskort eller anden tilsvarende dokumentation, som viser hvor lang arbejdstid, der er brugt til reparationen.

Uenighed om omfang og pris
Kan du ikke blive enig med værkstedet om, hvad der er aftalt om reparationens omfang og prisen for denne, skal du kunne bevise, at værkstedet har foretaget reparationer ud over det aftalte. Der gælder dog en vigtig undtagelse: Er bilen repareret for et beløb, der overstiger dens handelsværdi efter reparationen, skal værkstedet kunne dokumentere, at reparation ud over handelsværdiens beløb er sket med kundens samtykke.

Selv om et værksted erkender, at det har repareret sikkerhedsmæssige fejl ud over det aftalte, men dokumenterer at delen trængte til udskiftning, risikerer du at måtte betale for en værdiforbedring, fordi bilen nu er forsynet med en række nye eller renoverede reservedele. Du vil i den situation typisk kun være forpligtet til at betale nettoprisen for reservedelene, mens værkstedet selv må bære omkostningerne til arbejdsløn samt avance på reservedele.

Hvis du fortsat nægter at betale regningen, eller kun betaler den del, der ikke er strid om, kan du risikere, at værkstedet (efter at have rykket for betalingen) sender kravet til inkasso. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan blive pålagt inkasso-omkostninger, såfremt du kan bevise, at du har meddelt værkstedet, at pågældende reparationer ikke var ifølge aftale. Det er derfor vigtigt, at du klager skriftligt til værkstedet med anbefalet brev. Du risikerer dog stadig, at værkstedet vil udtage en stævning imod dig, så der bliver kørt en retssag.

Hvis du ved en efterfølgende retssag kan bevise, at reparation slet ikke har fundet sted, eller at der er repareret mere end aftalt, slipper du for at betale. I modsat fald kommer du med meget stor sandsynlighed til - ud over selve regningen med påløbne renter - at betale sagsomkostninger.

Kan du ikke bevise, at der er aftalt en maksimumpris, må du betale det beløb, værkstedet kræver for reparationen - med mindre det er urimeligt set i forhold til det arbejde, der er udført, og i forhold til den pris, et værksted normalt vil tage for et lignende stykke arbejde.

Reparationstilbud

Da værkstederne ikke arbejder med samme prissystem eller timepris, kan det være en god idé at indhente flere tilbud i forbindelse med større reparationer.

Når værkstedet opgiver priser til en forbruger, har forbrugeren lov til at gå ud fra, at det er inklusive moms, hvis ikke andet er nævnt. Er du i tvivl, så spørg udtrykkeligt, om beløbet er inklusive eller eksklusive moms.

Prissystemer
Mange værksteder arbejder med et prissystem, hvor arbejdslønnen for en bestemt reparation er fast, uanset hvor lang tid den tager (præstationspriser). Nogle værksteder opgør arbejdslønnen som det faktisk anvendte antal timer ganget med en timepris. Hos andre værksteder er det muligt på forhånd at aftale et bestemt antal timer og en timepris for disse. Endvidere kan værkstederne arbejde med ”forud fastlagte standardtider og en uddebiteringsfaktor pr. standard-tidsenhed” (ifølge fakturerings-bekendtgørelsen) (På forbrug.dk).

Specifikation af fakturaen

Det kan være svært at gennemskue en faktura fra et autoværksted, blandt andet fordi der bruges en masse udtryk, som kun fagfolk forstår.

Vær opmærksom på, om “hovedet” på fakturaen er udfyldt korrekt med ordredato, kilometertal, registreringsnummer mv. Det kan få afgørende betydning i en eventuel tvist. Ifølge faktureringsbekendtgørelsen skal reparatøren i fakturaen give særskilt oplysning om:

Arbejdsløn (se under ”Prissystemer”)
Reservedele og materialer
Arbejde udført på fremmed værksted
Til den samlede værkstedsregning lægges 25% moms.
"Miljøomkostninger" og "Diverse"
Posten ”miljøomkostninger” dækker udgifterne til miljørigtig bortskaffelse af eksempelvis aftappet motor- og gearkasseolie og bremsevæske. Udgiften kunne for så vidt lige så godt lægges på prisen på disse miljøfarlige væsker.

Posten ”diverse” omfatter de smådele, der ikke har et reservedelsnummer, eller som bruges i så små mængder - fx lidt smøremiddel - at det ikke kan faktureres særskilt. Det fakturerede beløb skal i det store hele svare til de udgifter, værkstedet rent faktisk har haft.

Betaling for reparationen

Husk allerede ved indleveringen at aftale, om du skal betale kontant ved afhentningen, eller der skal fremsendes en faktura. Værkstedet kan tilbageholde bilen, indtil regningen er betalt, medmindre du har en særlig betalingsaftale. Se ”Tilbageholdsret”.

Hvis det inden reparationen er udførligt aftalt, hvornår regningen senest skal være betalt, og du overskrider denne dato, kan værkstedet kræve rente (efter renteloven) (på forbrug.dk). Er der ikke på forhånd aftalt en betalingsfrist, kan værkstedet først kræve rente en måned efter, at det har afsendt regningen - og det skal stå på regningen, at der løber renter på, hvis du er for længe om at betale.

Den årlige rente må aldrig være højere end diskontoen med et tillæg på 5%. Tjek Nationalbankens hjemmeside for at se den aktuelle diskonto.

Hvis det samlede reparationsbeløb vil blive meget stort, kan værkstedet forlange, at du stiller sikkerhed for betalingen. Du kan da tilbyde at deponere beløbet i din egen eller i værkstedets bank/sparekasse. Så er begge parter sikret bedst muligt. Hvis du betaler et á conto beløb til værkstedet - hvad vi ikke kan tilråde - så sørg for at få en kvittering.

Mangelfuld reparation

Hvis reparationen viser sig at være mangelfuld, er du naturligvis berettiget til at kræve, at arbejdet laves om uden beregning. Du skal kunne bevise, at det udførte arbejde er mangelfuldt (medmindre der er givet garanti på reparationen). Derfor er det vigtigt, at du kontakter værkstedet, så snart du får en mistanke om, at der er noget galt.

Hvis værkstedet efter gentagne omreparationer fortsat ikke har bragt bilen i orden, kan du i sidste instans forlange at få et afslag i reparationsprisen - svarende til det, det vil koste at få bilen repareret på et andet værksted. Det samme gælder, hvis værkstedet nægter at omreparere uden beregning. Du skal dog fortsat kunne bevise, at arbejdet var mangelfuldt.

Forsinkelse af reparationen

Det kan ske, at du mister tålmodigheden, fordi reparationen trækker ud. Måske havde du aftalt med værkstedet, at bilen skulle være færdig til en bestemt dato, fordi du skal bruge den i ferien.

Der er ingen lov, der bestemmer hvad du har ret til at gøre i sådan en situation. Du kan under visse betingelser hæve reparationsaftalen og kræve din bil udleveret:

Hvis du kan bevise, at du har en helt klar aftale med reparatøren om, at reparationen skal være færdig til et bestemt tidspunkt - og reparationen alligevel ikke er færdig - kan du hæve aftalen og hente din bil. Det må dog anbefales, at du giver reparatøren en kort frist til at gøre arbejdet færdigt, før du hæver aftalen - og at du gør det skriftligt.

Hvis det ikke på forhånd er aftalt, hvornår reparationen skal være færdig - eller hvis du ikke kan bevise en sådan aftale - kan du forvente at reparationen er færdig inden for ”rimelig tid” (rimelig i forhold til reparationens art og omfang samt eventuelle andre relevante forhold). Hvis reparationen ikke er færdig inden rimelig tid, må du give reparatøren yderligere en rimelig frist til at gøre arbejdet færdigt (husk at gøre det skriftligt). Kun hvis reparationen heller ikke er færdig inden denne frist, kan du hæve aftalen og hente bilen.

Hvis aftalen hæves, før reparationen er helt færdig, vil du alene være forpligtet til at betale for det arbejde, der måtte være udført. Og hvis færdiggørelse af reparationen på et andet værksted medfører en meromkostning, vil første værksted i princippet være forpligtet til at betale denne difference. Det kræver dog, at du kan dokumentere dit tab, og det kan være vanskeligt, hvis der intet nærmere var aftalt om reparationens pris og omfang.

Du bør dog tænke dig godt om, før du hæver aftalen - særligt hvis reparatøren har nået at udføre en del af reparationen. I kan hurtigt blive uenige om, hvad der er repareret, og hvad der skal betales for dette. Reparatøren kan holde bilen tilbage, indtil du har betalt den krævede pris for reparationen.

Hvis du mener, at prisen er for høj, kan du selvfølgelig betale ”under protest” og få bilen udleveret. Men så må du bagefter anlægge retssag mod reparatøren for at få de penge tilbage, som du mener, du har betalt for meget. Værkstedet er ikke forpligtet til at stille en anden bil til rådighed ved forsinkelse af reparationen.

Tilbageholdsret

Hvis du har indleveret din bil til reparation, har reparatøren ret til at holde bilen tilbage, indtil du har betalt for reparationen. Dette kalder man for reparatørens tilbageholdsret. Reparatøren har derimod ikke ret til at holde bilen tilbage, fordi du skylder penge for en tidligere reparation (men han kan nægte at reparere indtil du har betalt, hvad du skylder).

Hvis du skylder reparatøren penge - og bilen står hos dig - må han ikke hente din bil for derved at presse dig til at betale. Gør han det alligevel, kan dette være en såkaldt misligholdelse af reparationsaftalen, og kan give dig ret til at hæve aftalen.

Betaling "under protest"

Hvis du er afhængig af din bil, kan du blive nødt til at betale for reparationen for at få bilen udleveret - også selv om du ikke er enig med værkstedet om betalingen. Situationen kan fx være den, at du mener, at den udførte reparation er for dyr, at der er udført et stykke arbejde ud over det aftalte, at du ikke skulle betale for reparationen, idet sælger skulle gøre det gratis, eller lignende.

I sådan en situation må du ikke bare betale, da det kan blive udlagt, som om du accepterer regningen. Du skal betale ”under protest”. Det vil sige tage et skriftligt forbehold. Fx kan du skrive på fakturaen (både på sælgerens/reparatørens og dit eget eksemplar) eller på girokortet, at du ikke mener at være forpligtet til at betale, og at du vil gå videre med sagen til advokat eller FDM. Du kan også skrive det i et anbefalet brev, som du sender senest samtidig med betalingen. Du bør samtidig bede om at få udleveret udskiftede reservedele, arbejdskort eller andet, der kan bruges som dokumentation.

Behandling af klagesager

Forbrugerklagenævnet behandler ikke klager over reparation af biler. Du må derfor kontakte en advokat, hvis der bliver problemer, som du ikke selv kan klare. Som medlem af FDM, kan du få hjælp hos FDM´s juridiske rådgivning.

Læs originalartiklen hos FDM her