Vilkår og betingelser for at indrykke privatannoncer
Indrykning af annoncer på BilZonen.dk
Bilen skal altid beskrives korrekt, og du er selv ansvarlig for rigtigheden af oplysningerne i din annonce - BilZonen forbeholder sig dog ret til at redigere din annonce i henhold til BilZonen's regler for annoncering (se nedenfor). Efter du har godkendt indrykning af din annonce, kan du straks kontrollere, om din annonce er blevet indrykket. Din indrykkede annonce, bliver automatisk gemt under "Din BilZonen", hvor du også kan redigere, se, forlænge eller slette annoncen. Du kan til hver en tid se dine ordrer ved at logge ind med dit brugernavn og password på Din BilZonen.
Opsigelse af annoncen
Annoncen vises som udgangspunkt på BilZonen i 90 dage og kan herefter løbende forlænges indtil bilen er solgt. Når det ikke længere er aktuelt for dig at have annoncen indrykket på BilZonen, er du forpligtet til at slette annoncen (f.eks. når bilen er solgt eller du ikke ønsker at sælge den alligevel). Du sletter din annonce ved at logge på Din BilZonen med brugernavn og password og vælge funktionen 'Slet annonce'. Har du knyttet betalte tilkøbsprodukter til din annonce, betaler du udelukkende for disse ved annoncens oprettelse eller ved senere tilkøb. Betalte annonceprodukter forlænges således ikke automatisk uden din aktive medvirken og faktureres ikke løbende.
Fortrydelse
Du skal være opmærksom på, at den gængse fortrydelsesret på 14 dage er begrænset til følgende på BilZonen: Fra det tidspunkt du aktiverer din annonce på BilZonen er fortrydelsesretten ved køb af annoncetilkøbsprodukter ikke længere gældende. Dette skyldes at annonceprodukterne specialproduceres til din bil og tages i brug med det samme. Disse vilkår omkring fortrydelsesret løber fra det tidspunkt hvor aftalen indgås.
Regler for annoncering
Annoncering i sektionen private biler må ikke være af erhvervsmæssig karakter. Hvis erhversdrivende annoncerer i denne sektion, forbeholder BilZonen sig ret til at efterfakturere ydelserne i henhold til gældende priser for forhandlere.
Indhold
Tekst og indhold må ikke være af stødende eller krænkende karakter. I så fald forbeholder BilZonen sig ret til at redigere eller slette dette.
Priser og aftaler for ydelser
Alle priser på BilZonen er inklusive moms og alle andre udgifter. Bemærk at alle kontrakter indgås på dansk.
Betaling og betalingsmidler
BilZonen benytter sikker online betaling via SSL-krypteret forbindelse på servere, der overvåges døgnet rundt. Annoncetilkøbsprodukter kan betales med Dankort eller Visa/Dankort.
Ansvarsfraskrivelse
BilZonen er et annoncemedie, der formidler kontakt mellem køber og sælger. BilZonen kan derfor ikke holdes ansvarlig for oplysninger om den annoncerede bil, og vi indgår på ingen måde i aftaleforholdet mellem køber og sælger.
BilZonen er ikke erstatningsansvarlig for tab ved udnyttelse af de ydelser der stilles til rådighed af BilZonen. BilZonen er uden ansvar for tab eller skade, der påføres kunden som følge af trykfejl, forståelsesfejl, forkerte størrelser, priser, tidspunkt, forkert indrykningsdato eller manglende indrykning af annoncer m.v.
BilZonen er endvidere ikke erstatningsansvarlig for tab som skyldes force majeure, herunder:
- Hærværk eller terror (herunder virus og hackerangreb), krig, sabotage, oprør, uroligheder, eller naturkatastrofer
- Strejke, boykot, lockout, blokade eller lign., uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af BilZonen selv, eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag. Dette gælder ligeledes hvis konflikten kun gælder dele af BilZonen
- Lovforskrifter, myndigheds¬foranstaltninger eller lignende
- Nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedenstående begivenheder, uanset at det er BilZonen, der står bag driften
- Svigt i strømforsyning eller telekommunikation hos BilZonen
- Andre forhold og omstændigheder, som er uden for BilZonens kontrol
BilZonen henholder sig til følgende. vedr. Beskyttelse af personlige oplysninger
Guides

Sådan sælger du selv din bil
Trin for trin i 5 punkter: Det sikre salg fra klargøring via annoncering og fremvisning til pengene i banken.
Guide til hurtigt og sikkert salg!
Guide til privatleasing
En helt ny Fiat 500 for 500 kr. om måneden. Eller en spritny BMW for 4.500 kr. BilZonens GUIDE til privatleasing fører dig sikkert udenom leasingverdenens faldgruber.
Sådan kommer du sikkert igennem leasingjunglen!
Guide til valg af familiens MPV
Muligheden for at transportere op til syv personer har gjort MPV’en til en af øjeblikkets stærkeste biltyper. Her guider vi dig gennem MPV’ernes verden.
Sådan vælger du!SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED
Annoncér gratis på 12 af Danmarks største online medier
Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere
Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder
Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketing produkter for at synliggøre din annonce endnu mere
Sådan forbereder du dig
Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:
Bilens registreringsattest
Kilometerstand
Bilens servicebog og manual
Her ser køberne din annonce
BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

BilZonens ejerkreds
BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

Guide til privat salg af bil
10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.
Læs hele guiden her
