Vi tester Danmarks billigste hybrid
Toyota Yaris I den nye udgave med to motorer. Vi tester den i Amsterdam og omegn, hvor vi har taget dette billede. Det kunne jo lige så godt være Sluseholmen i København, hvis byggeri er inspireret af det originale, som altså er her i Holland.
Toyota Yaris Hybrid muler konkurrenterne på prisen, og med et højt standardudstyrsniveau ligger den lille japaner på mange måder i støbeskeen til at blive en dansk darling.
Toyota Yaris Hybrid muler konkurrenterne på prisen, og med et højt standardudstyrsniveau ligger den lille japaner på mange måder i støbeskeen til at blive en dansk darling.
Nyeste udgave af Toyota Yaris – nu med avanceret teknik med to motorer i én i jagten på langt på literen og lav CO2.
Et hurtigt regnestykke viser, at Yaris Hybrid koster cirka 18.500 kr. mere end en Yaris med en 1,4 liters dieselmotor. Men Hybriden slår sin dieselbror på forbrug.
Et hurtigt regnestykke viser, at Yaris Hybrid koster cirka 18.500 kr. mere end en Yaris med en 1,4 liters dieselmotor. Men Hybriden slår sin dieselbror på forbrug.
Kabinen i Yaris Hybrid har mere standardudstyr end andre Yaris-varianter. F.eks. to-zoners-klimaanlæg og CVT-gearkasse.
Kabinen i Yaris Hybrid har mere standardudstyr end andre Yaris-varianter. F.eks. to-zoners-klimaanlæg og CVT-gearkasse.
Gearkassen fortjener ikke megen ros. Den er skyld i, at motoren støjer under acceleration.
Gearkassen fortjener ikke megen ros. Den er skyld i, at motoren støjer under acceleration.
Under bagsædet ligger batterierne – på den måde undgår man, at de optager plads i kabine eller bagagerum.
Bagagerummet er lige så stort som i Yaris på benzin og diesel takket være intelligent placering af mekanik og teknik.
Foran ligger motorerne, elmotoren er konstrueret som en integreret del af gearkassen. Strøm til elmotoren er i batteriet, der ligger under bagsædet.
Yaris Hybrid med motorhjelmen skåret over. Benzinmotor, som vi kender den i andre biler, højspændingsstrøm løber i stærkt orange kabler – først og fremmest for at advare mekanikere og redningsfolk.
Toyotas efterhånden velkendte blå logo som indikerer, at bilen er en hybrid.
Toyotas efterhånden velkendte blå logo som indikerer, at bilen er en hybrid.
Toyotas efterhånden velkendte blå logo som indikerer, at bilen er en hybrid.

Vi tester Danmarks billigste hybrid

En hybridbil til under 200.000 kr. Avanceret teknik med to motorer i én bil ikke længere noget ude i fremtiden.

Yaris. Den lille buttede. Den med instrumenterne i midten. Toyota Yaris blev lanceret sidste år som tredje generation. Og til at give de eksisterende benzin- og dieselversioner kamp til stregen, lancerer Toyota nu for første gang en hybrid-variant i den lille hatchback-klasse, Toyota Yaris Hybrid, som modellen hedder. Vi møder den her i Amsterdam i Holland.

Hybriddelen i den nye japaner består af en elmotor parret med en forbrændingsmotor på 1,5 liter, som kører på benzin. Præcis samme match som vi kender fra andre Toyota hybridbiler, først og fremmest Prius, men også Auris samt i øvrigt Lexus-søstrene.

Brugtbilmarked:
Find brugt Toyota Yaris
Find brugt Toyota Avensis
Find brugt Toyota Auris

Først og fremmest forbruget og dermed CO2-udslippet er interessant. Yaris Hybrid slår sine diesel- og benzinsøstre med flere længder, når det kommer til at være nøjsom med de dyre dråber. Yaris Hybrid går ved blandet kørsel 28,6 km/l på literen, og sætter samtidig en CO2-rekord for hele segmentet med et forsvindende lille udslip på bare 79 gram CO2 per kørt kilometer. Derved er Yaris Hybrid samtidig den første Yaris under den magiske 100-grams-grænse.

Det er naturligvis kun muligt, hvis Yaris Hybrid køres med en fornuftig speederfod. Men med 100 hk at gøre godt med er der heller ikke særlig stor risiko kørsel så frisk, at den skulle sætte det flotte forbrug over styr. Hele Yaris Hybrids væsen lægger ikke op til høj puls eller hidsig brug af rat og pedaler. Og det er godt det samme, for det er netop ved blød kørsel, at Yaris Hybrid er i sit es – præcist som det også er tilfældet med andre Yaris-varianter.

Læs også: Mens vi venter på elbilen - hybridteknik

De 100 hk rækker aldrig til, at Yaris Hybrid føles hurtig, om end japaneren ved tung speederfod er på grænsen til kvik. Men her opstår første brøde - en velkendt gene, som følger de fleste hybridbiler.  Ved acceleration lyder den ”lille” 1,5 liters benzinmotor anstrengt. Det skyldes især den automatiske gearkasse CVT – efterhånden et hybrid-kendetegn. CVT-gearkassen holder omdrejningerne konstante – det sikre, at motoren er ved optimale omdrejninger konstant. Men lyden, der medfølger, er desværre monoton og støjende. Heldigvis kan Yaris Hybrid, i de fleste situationer, køres med blød speederfod, så larmen ikke opstår.

Men selve elmotoren – den er tæt på lydløs. Og gearkassen skal faktisk have ros for at lade benzinmotoren falde utroligt hurtigt i omdrejninger, og derved gøre en prompte ende på støjen, så snart trykket på speederen lettes.

Bag rattet i Yaris Hybrid er indretningen vanlig Toyota – funktionel og enkel. Yaris Hybrid har dog nogle særlige designforskelle, som er unikke for netop den halvt benzindrevne halvt eldrevne Yaris. Også det ydre har fået et pift, så den nye Yaris Hybrid ikke ligner de almindelige Yariser for meget. Ændringer er velkomne. Visuelt fremstår den lille hatchback smartere end benzin- og dieselvarianterne.

Læs også: Vi kører verdens bedste hybrid

På asfalten er Yaris Hybrid mest af alt en Yaris, som vi kender den. Toyotaen i segment B kommer aldrig til at vinde priser for sin dynamik eller spændende kørestil – ja, det skulle da lige være en trøstepræmie. Og det er sådan set også tilfældet med Hybrid-udgaven. Køreoplevelsen er på godt og ondt umiskendelig Yaris. Derfor er bilen utrolig letkørt og meget forudsigelig i sine køreegenskaber.

For de 199.995 kr., som Yaris Hybrid koster, får kunderne ikke kun et bedre brændstofforbrug og unikke designdetaljer. Yaris Hybrid kommer nemlig også med mere standardudstyr end andre Yariser på det danske marked.

Et hurtigt regnestykke viser, at Yaris Hybrid koster cirka 18.500 kr. mere end en Yaris med en 1,4 liters dieselmotor. Som tidligere nævnt slår Hybriden sin dieselbror på forbrug. Faktisk går Yaris Hybrid hele 3 km/l længere end dieselen, og udslipper nærmest mastodontiske 24 gram CO2 per kørte kilometer mindre. Hvis det ikke er nok til at overbevise de danske Toyota-kunder, kommer Yaris Hybrid også med to-zoners-klimaanlæg, LED-kørelys samt automatgearet CVT som standard. Om sidstnævnte så er en styrke eller en svaghed, må være op til den enkelte.

Læs også: DK's billigste hybrid - her er første indtryk

Toyota går langt i sine bestræbelser på at gøre hybridteknologien så integreret og elegant som muligt. Batterierne f.eks. er gemt under bagsæderne, og fylder på den måde ikke i bagagerummet, som det ellers tidligere er set i lignende biler. Hele konstruktionen og implementeringen af de nye mekanikker og teknikker føles gennemarbejdet og solidt.  Hybridsystemet samt placering af batterier og lignende er meget veludført, og viser i øvrigt tydeligt, at hybrid-mekanikken har været tiltænkt en vigtig plads lige fra første udviklingsmøde på den nye Yaris.

Toyota Yaris Hybrid er hverken den billigste Yaris og slet ikke den billigste Toyota, men den er den billigste hybrid. Og selvom der skal flere penge op ad lommen til hybrid end til diesel og benzin, så er der altså smæk for skillingerne. Mere udstyr, bedre forbrug og smartere design er alt sammen med til at gøre Yaris Hybrid til den oplagte bil for alle, der vil være med på hybridbølgen.


TOYOTA YARIS – MOTORER OG PRISER


Benzin
1,0 VVT-i: 69 hk – 20,8 km/l – 110 g/km. 140.999 kr.
1,33 Dual VVT-i: 99 hk – 18,5 km/l – 123 g/km. 160.997 kr.

Diesel
1,4D-4D: 90 hk – 25,6 km/l – 103 g/km. 181.497 kr.

Hybrid
1,5 VVT-i Hybrid: 100 hk – 28,6 km/l – 79 g/km. 199.995 kr.

TOYOTA YARIS HYBRID – TEKNIKKEN

Type: 4-5-personers hatchback, frontmotor, forhjulstræk.

Motor: 4-cyl. række-benzin, 1,5 liter plus elmotor, 100 hk ved 4.600 o/min., 111 Nm ved 3.600-4.400 o/min.

Forbrug i flg. EU-norm: 28,6 km/l

CO2-udslip: 79 g/km

0-100 km/t: 11,8 sek.

Topfart: 165 km/t

Pris: 199.995 kr.

Dommen!

4 stjerner ud af 6 mulige

Kommentar: Toyota Yaris Hybrid har mere at byde på end mange af sine diesel- og benzinsøstre. Det høje udstyrsniveau er fine forbrugstal samt Toyotas ry for pålidelighed giver point, men de lidt kedelige køreegenskaber og gearkasse holder Yaris Hybrid på 4 stjerner.

Plus
Pris
CO2 udslip
Design

Minus
Støjende motor pga. gearkasse
Lidt anonym kørestil


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.