Audi RS4 Avant i Laudas slipvind
Den store Audi lægges ind i et af de mange skarpe sving på Red Bull Ring. På de store hjul står RS4 Avant nærmest uendelig fast.
Store, ja, nærmest enorme hjul, kulfiberbremser (ekstraudstyr) og 450 hk gemt under frontklappen: Audi RS4 Avant til cirka 1,5 mio. kr.
Store hjul – bred sporvidde - dyb frontspoiler. Vel er den nye topmodels design ikke storskrydende, men man er aldrig i tvivl om, at her menes det med fart alvorligt.
RS4 Avant-kavalkade som perler på en snor – her er samlet over 1.300 hk.
Klassisk Audi: Forholdsvist lille rat, der nærmest rækker ud efter hænderne, fede sæder, der holder fast og alt i alt elegant indretning og design.
Motor: 8-cyl. V-benzinmotor, 4,2 liter, 450 hk ved 8.250 o/min., 430 Nm ved 4.000-6.000 o/min.
Den hurtigste Audi A4 nogen sinde: Vi er på vej ned ad Niki Laudas gamle hjemmebane I den nye Audi RS4 Avant. At den har 450 hk er ikke så overraskende – men at den har sugemotor havde vi ikke lige set komme. Audi profilerer sig dog på downsizing med mindre motorer og turbo. Men det havde tyskerne glemt alt om, da konstruktionen af den nyeste A4 blev besluttet.
Gearkassen hedder S-Tronic, har syv trin og dobbeltkobling.
Sæder, der holder fast – de dybe, læderbetrukne racersæder er imidlertid ekstraudstyr.
Balancen mellem blær og afdæmpet stil: Her er logo præget ind i sædernes læder.
Motor: 8-cyl. V-benzinmotor, 4,2 liter, 450 hk ved 8.250 o/min., 430 Nm ved 4.000-6.000 o/min.
BilZonens mand, Frederik Thorstensen, på Red Bull Ring i Østrig.
Det røde felt kommer først på den anden side af 8.0000 o/min.
Store, ja, nærmest enorme hjul, kulfiberbremser (ekstraudstyr) og 450 hk gemt under frontklappen: Audi RS4 Avant til cirka 1,5 mio. kr.
RS4 Avant kommer på hjul I 19” – dæk og fælge på testbilen måler lige en tomme mere.

Audi RS4 Avant i Laudas slipvind

Komfortabel som en direktørbil. Hurtig som en racer. Vi tester ideen på bjergveje og en helt særlig bane.

Starten af 2010’erne er i den grad gyldne tider for downsizing. Men her og der er der undtagelser. En af de rigtigt store står i al sin postkasserøde pragt foran mig lige dér. Parkeret i pitten på min helt Niki Laudas gamle hjemmebane. A1 hed banen en gang, og endnu tidligere, den gang samme Lauda satte banerekord her, var navnet Österreichring. I dag hedder banen Red Bull Ring. Og her gør jeg mig klar til at lade den nye Audi RS4 Avant strække ud. Og tak for en racerbane designet til Formel 1; for her er al den plads, der skal til at lade en V8-cylindret sugemotor trække igennem.

For den nye RS4 Avant er en af de markante undtagelser fra downsizing. Præcis som dens naturlige konkurrenter M3 og C63 AMG fra henholdsvis BMW og Mercedes. Det er åbenbart tysk højmode at lade omdrejninger (og CO2) løbe løbsk, når det handler om de rendyrkede muskel-versioner af modellerne i businessclass.

Bilzonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi A4
Søg brugt Audi Cabriolet
Søg brugt Audi Q7

Audi benytter lanceringen af RS-udgaven af den seneste version af A4 til at vende tilbage til gamle tiders idé udelukkende at producere RS4 som stationcar – deraf navnet Avant.  Audien yder 450 hk ved 8.250 omdrejninger og 430 Nm mellem 4.000 og 6.000 omdrejninger. Alt sammen sendt ud til quattro-firehjulstrækket gennem en dobbeltkobling-gearkasse med syv trin.

Forbruget er på den grimme side af 10 km/l – Audi RS4 Avant går 9,3 kilometer på en liter benzin ved blandet kørsel. På én kørt kilometer udleder den 249 gram CO2.

En del af det høje forbrug forklares af, at RS4 Avant 2012 er netop en stationcar. Bilen er stor, og vægten er på 1.800 kg uden fører. Vægt koster som bekendt en del brændstof at flytte rundt. Og ikke nok med det, en høj vægt kan også være et problem for køreegenskaberne, men det vender jeg tilbage til.

Læs også: Der er seks stjerner til ny Audi A3

En anden faktor er Audis valg af motor-konstruktion. Hjertet i RS4 Avant er en 4,2 liters V8-sugemotor, som yder sit maksimale ved 8.250 omdrejninger. Den slags koster benzin. Det kan virke underligt, at Audi, som ellers kører høj profil hægtet på miljøvenlighed og effektivitet, ikke har valgt turbo eller kompressor i kombination med et cylinder on demand-system, hvor motoren kan lukke ned for antallet af cylindre for at spare brændstof. Andre Audi RS- og S-modeller kører med sådanne teknikker for at begrænse benzinforbrug og CO2udslip.

Audis ingeniører forklarer, at der slet og ret ikke er fysisk plads i motorrummet til f.eks. den 4,0 liters V8-motor fra S8, den har netop både biturbo og ”cylinder on demand”. Plads eller ej - det ændrer dog intet ved, at RS4 Avants motor rent filosofimæssigt stikker ud som en bullen finger i Audis samlede image.

Men nu da Audi har valgt netop den motor, kan vi jo lige så godt nyde den. Og det er mildest talt ikke svært. De otte cylindre snurrer villigt, og de mange omdrejninger er fantastiske at lege med. På øverste etage over de 7.500 omdrejninger bliver motorens lyd mere hidsig end egentlig dyb, som den ellers er ved lavere omdrejninger. Kvittér med en lussing på den højre gearskifter bagpå rattet ved omkring 8.300 omdrejninger for at skifte et gear op - og motor og udstødning råber, sprutter og hvæser - det er nærmest ubeskriveligt fedt, råt og solidt. En anden positiv egenskab ved RS4 Avants store sugemotor er dens knivskarpe speederrespons. Et kastet blik på højre pedal er nok til, at nålen på omdrejningstælleren springer opad.

Læs også: Det gælder om at undgå dette her

Audi RS4 Avant er nærmest utroligt alsidig. Bilen er grov, støjende og direkte i ”dynamic-mode”. Mens den er næsten lige så komfortabel som en A4 med dieselmotor i ”comfort-mode”. At være så god til helt forskellige opgaver: Racy det ene øjeblik – comfy det næste. Hvor er det typisk Audi. Og RS4 Avant er ingen undtagelse. Og glem heller ikke, at den nye model er en stationcar, som nemt rummer passagerer og bagage.

Ved kørsel på offentlig vej løber bilen aldrig tør for greb. Firehjulstrækket er med til at sikre, at dækkene aldrig for alvor mister deres fodfæste. Styringen er tilpas kommunikerende, men har et tungt dødpunkt omkring ratudslag 0. Så snart der arbejdes med styringen, ”vågner” den dog op, og fortæller føreren, hvor meget forhjulene har tilbage at give af. Rattet bliver simpelthen let og flyvende, når grebet ude foran er ved at forsvinde.

Bagtil forsvinder grebet næsten aldrig. Selv om Audi påstår, at det nye differentiale kan, bid mærke i ordet ”kan” ikke ”vil”, sende 85 procent af kræfterne til baghjulene. Et let slag med halen er muligt under hård provokation, men selv på racerbanen står den store RS4 Avant-bagende bare fast. Det skyldes måske de særligt store 20” dæk og fælge – ”små” 19”-hjul er standard. Bilen har dog stadig en ok balance, og speederløft midt i sving hjælper med til at dreje bilen lidt mere, hvis farten nu pludseligt er for stor. Så alt i alt en godkendelse af RS4’s balance, så længe man ikke forventer, at dens næse hugger indad, mens bagenden går sidelæns.

Læsd også: Ny power-Audi

Kørslen på Laudas gamle racerbanen byder også på hårde opbremsninger fra over 200 km/t. Det er her Audiens vægt igen kommer ind i billedet. For er bilen ikke snorlige, når bremsepedalen rammes, bliver den store og tunge bil hoppende og dansende med bagenden. Det bliver aldrig rigtigt farligt, men ustabiliteten er ikke til at tage fejl af.

Efter opbremsningen slippes bremsepedalen, og bilen lægges ind mod svingets apex. RS4 Avant udmærker sig særligt i kraft af dækkenes høje greb – dels fordi de store dæk står godt fast, dels fordi bilen har firehjulstræk. Det er derfor muligt at give gas ret tidligt på vej ud ad svinget, og bare lade bilen trække sig ud af kurven. Men ram speederen for tidligt og RS4 Avant straffer overmodet med enten understyring eller ved at ESP-systemet griber ind.

RS4 Avant har endnu ikke fået sin endelige pris her i landet. Og uden den er det svært at sige om den nye Avant er et fornuftigt køb eller ej. Men uanset hvor prisen lander plus eller minus 1,5 million, bliver RS4 Avant aldrig rigtig en prisbasker. Til gengæld er den mere alsidig end mange af sine konkurrenter, der først og fremmest er BMW M3 og Mercedes C-Klasse i AMG-versioner. Alsidigheden kommer både i form af tilgængelige køreegenskaber, som gør det let at udnytte de mange kræfter. Derudover er RS4 Avant jo altså en stationcar, der gør det også betydeligt nemmere at flytte surfboards, vitrineskabe eller hvad man nu lige måtte have brug for at flytte i sin nærmest racerhurtige Audi.


AUDI RS4 AVANT – HELT KORT

I direkte konkurrence med f.eks. BMW 3-serien og Mercedes-Benz C-Klasse er Audis serie, der starter med A4. En 4-dørs sedan eller en 5-dørs stationcar. Coupé- og cabriolet-udgaver samt 4-dørs coupé af samme bil hedder 5, mens den tilsvarende cross-over er Q5.

Seneste model i rækken er den helt nye RS4 Avant. Er først og fremmest karakteriseret af den nye V8-sugemotor, samt det faktum, at den foreløbig udelukkende leveres som 5-dørs stationcar. Den forrige RS4 fandtes også som sedan og cabriolet. Om noget tilsvarende sker med den nye er endnu uvist.

RS4Avant er endnu ikke endeligt prissat, men vores gæt er knap 1,5 mio. kr.


AUDI RS4 AVANT – TEKNIKKEN

Type: 4-5-personers stationcar, frontmotor, firehjulstræk.

Motor: 8-cyl. V-benzinmotor, 4,2 liter, 450 hk ved 8.250 o/min., 430 Nm ved 4.000-6.000 o/min

Forbrug i flg. EU-norm: 9,3 km/l

CO2-udslip: 249 g/km

Præstationer:

0-100 km/t: 4,7 sek.

Topfart: 250 km/t (Elektronisk begrænset og kan på bestilling øges til 280 km/t)

Prisgæt: 1.500.000 kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Dommen!

4 stjerner ud af 6 mulige

Audi RS4 Avant er en alsidig, let tilgængelig bil. Den skal have ros for sit store grip, men også sendes i skammekrogen for den høje egenvægt, som den ikke helt formår at skjule. Motoren er skøn, men den passer dårligt ind til Audis profil.

Plus
Lyden
Grebet
Alsidigheden

Minus
Motoren passer dårligt ind i Audis profil
Vægten
Tung og død styring omkring ratudslag


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.