Ny power-Audi - her er de første indtryk
Eneste læskedriksmulighed - Red Bull-produkter. Vi er vel på Red Bull Ring.
En balaclava gør sjældent noget for udseendet - men spørg bare Niki Lauda, Kris Nissen og andre, som har siddet i en brændende racerbil, om de virker.
Audi RS4 Avant på Red Bull Ring - den gamle A1-Ring med Bilzonens Frederik Thorstensen bag rattet.
Ned ad et stykke med langside - flere steder passerer vi 200 km/t.
Hjertet i Audi RS4 Avant - V8-sugemotorpå 4,2 liter med 450 hk.
Red Bull Ring - læg især mærke til sving nr. 5 - Niki Lauda en østrigsk nationalhelt.

Ny power-Audi - her er de første indtryk

Ny RS4 - den, der skal slås mod BMW M3. V8, 450 hk. Audi inviterer til Østrig, hvor Alperne aldrig bliver de samme som i "The Sound of Music". For RS4 Avant har sin egen musik. Her er førstehånds-indtrykket. Grüss Gott!

Flyet, jeg sidder i, lander på en lille militærflyveplads godt gemt bag adskillige bjergtoppe. "Whatever you do, don't take any pictures!" siger stewardessen på det lille fly, som Audi har chartret i dagens anledning. Og dagens anledning er, at Audi RS4 præsenteres for den internationale presse her i Østrig. Og ikke nok med det, så er Red Bull Ring stedet (i princippet den gamle F1-bane A1-Ring), hvor de nye biler holder til.

Find brugt: Audi

Teknikfascinationen starter dog allerede på vej ud af flyet. Et par kolleger gør mig opmærksom på, at der på flyvepladsen holder et fly ved navn "EuroFighter". I må tage mit ord for, at det er sandt - husk fotoforbudet!

Efter en kortkøretur ankommer vi til racerbanen i bjergene. Et hav af røde, blå og hvide RS4 Avanter holder klar til os. Kogt ned til tal er der tale om en stationcar fra det tyske bilmærke Audi. 450 hk fra en V8-sugemotor på 4,2 liter. Til at få al effekten ned i asfalten en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse og quattro-firehjulstræk. Jeg kan dårligt vente med at dreje nøglen, men først på programmet er det obligatoriske pressemøde.

Læs også: Trippletest: Audi R8 vs. Mercedes SL-500 vs. Porsche 911 Carrera S

Inden de tyske ingeniører påbegynder deres monologer omkring avanceret teknik på pressemødet, forsøger jeg at støve en Cola op. Normalt er disse arrangementer fyldt med tjenere med blanke fade tætpakket med diverse drikkevarer. Tjenerne og fadene er der sådan set stadig, men nu kommer jeg i tanke om, hvem der ejer racerbanen - Red Bull Ring ejes naturligvis af Red Bull, og de har altså ikke tænkt sig at servere Pepsi eller Coca-Cola, trist!

Pressemødet overstås, og jeg drikker min mineralvand færdig - risikoen ved at drukne mig selv i Red Bull, og derfor blive for overenergisk på racerbanen, har holdt mig fra de små dåser. Det er nu tid til briefing, før Audi slipper mig løs på racerbanen. Mens instruktøren gennemgår banen på et kort, studerer jeg særligt det sving på Red Bull Ring, som er opkaldt efter et af mine helt store motorsports-idoler - Niki Lauda.

Læs også: Vi kører Audien der overhaler BMW og Mercedes

Da de seks omgange på Red Bull Ring er overstået, skal både jeg og bilen ned i temperatur. Aircon havde jeg slået fra, for virkelig at kunne høre alt ved bilen på banen - og tro mig, der er stort lydspor fra både motor og udstødning. Bilen STINKER af, at den har det varmt - bremserne, på trods af at de er keramiske, er "ganz heiss". Audi-instruktøren, hvis job det er at give bilen et par cool-down-omgange, smiler skævt til mig, da jeg hiver min balaclava af, og sikkert ser lidt opkogt ud.

Audi RS4 Avant er mere kompliceret at bedømme end som så. Egentlig er bilen utroligt letkørt og umiddelbar. Men er det sådan en RS4 skal være? Da jeg begiver mig ud på nogle snoede bjergveje bag racerbanen, er jeg stadig meget spændt på, hvad jeg ender med at synes med Audis nye RS4 Avant

På nuværende tidspunkt har jeg valgt tre ting, som kort beskriver Audi RS4 Avant:
 - Den har en fantastisk lyd
 - Den er føles lidt tung og ikke über-adræt
 - Sugemotoren er lækker, men ikke helt i tråd med resten af Audis effektiviserings-profil

Læs også: Top 10 - Supersportsvogne i Danmark

Den endelige konklusion følger med den komplette testrapport, der er på vej.
BilZonen er ved at udarbejde en artikel med en egentlig testkørsel - stay tuned.

Audi RS4 Avant - teknikken
Type: 4-5-personers stationcar, frontmotor, firehjulstræk.
Motor: 8-cyl. V-form, benzin, 4,2 liter, 450 hk ved 8.250 /min., 430 Nm ved 4.000-6.000 o/min.
Forbrug i flg. EU-norm: 9,3 km/l
CO2-udslip: 249 g/km
Præstationer:
0-100 km/t: 4,7 sek.
Topfart: 250 km/t (kan øges til 280 km/t)
Pris: ca. 1.500.000 kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Audi RS4 Avant - foreløbig konklusion

 - RS4 Avant har en fantastisk lyd
 - RS4 Avant føles lidt tung og ikke über-adræt
 - RS4 Avants sugemotor er lækker, men har overraskende højt udslip

PS: BilZonen er ved at udarbejde en artikel med en egentlig testkørsel - stay tuned.


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.