Ny Audi A3 imponerer
2012-versionen af Audi A3 snor sig ad snørklede veje på Mallorca i går. Både her, i by og på motorvej viser den nye tysker sig som både særdeles komfortabel og oven i købet dynamisk.
Audi A3-kabinen er lækker slet og ret. Glimrende kørestilling, perfekt rat - en særligt godt designet detalje er indsugningerne.
Den så såre typiske Audi-grill. Single Frame kalder tyskerne den form, de har skabt.
En hel række af benzinmotorer plus dieseler. Her står TDI på bagsmækken, det fortæller, at der skal hældes diesel på tanken.
Ny A3'er - klar til introduktion i Danmark fra august i år. Til næste år kommer den tilsvarende med fem døre.
En manuel gearkasse - som på billedet her - og to forskellige DSG-boxe er på A3-programmet.
Diesel-priserne: 1,6 TDI: 105 hk. 287.000 kr. 2,0 TDI: 150 hk. 331.000 kr. 2,0 TDI: 184 hk. 368.000 kr.
Jo, der kan mases tre voksne om på bagsædet, men brede skuldre frabedes. Forsæderne kan vippes frem, så det bliver lettere at kravle derom.
Vi kører et bredt udvalg af A3'er, nogle på 17"-, andre på 18"-hjul. Bedst dynamik får man på de store ruller.
Typisk Audi anno 2012 - den karakteristiske grill, de absolutte Audi-forlygter og et raffinement med spoiler i to etager.
En afgørende del af en bils ansigt er lygterne - Audi har skabt denne lygteform, som kører igen og igen på mærkets modeller.
Frit valg mellem 6-trins manuel som her og de to DSG-gearkasser med 6 og 7 trin. Vores valg: 7-trins DSG eller S Tronic, som Audi foretrækker det.
Vi kører den nye tysker i forskellige varianter - nogle på 18" hjul som her, andre på 17". 18" styrer bedst.

Ny Audi A3 imponerer

Ny Audi A3 - klar til salg her i Danmark til september. Men allerede i går kørte vi de første km i den nye tysker. De første km - de første indtryk - hold da op, hvor er den god!

Mallorca. Smuk natur. Dejligt vejr. Snoede veje. Og nu - øen, hvor Audi A3 2012 for første gang mødte det internationale hold af bilprøvekørere - og fik sit absolutte gennembrud.

OK; det er dybest set for tidligt at sige, for den flere uger lange præsentation er først lige begyndt; men den nye tysker kører så overbevisende, at det næppe kan gå galt.

Audi A3 blev lanceret i 1996, anden generation er fra 2003 - og nu, lanceret i 2012 kommer så tredje generation af De fire Ringes bil i Golf-klassen. Og apropos Golf-klassen; A3 er ikke bare et medlem af bilernes B-segment, som det hedder formelt (eller Golf-klassen, som vi oftest siger), den er langt mere Golf end som så. Audi er jo en del af den store Volkswagen Group, hvorfor den næste Golf vil dele megen teknik med A3. De to kommer til at stå på samme platform, de vil dele de fleste motorer og gearkasser, ligesom hjulophæng og bremser er de samme. Derfor rækker A3's betydning langt videre end til Audi selv.

Find brugt Audi:
Audi A2
Audi A3
Audi A4

Men Volkswagen kan roligt tage det roligt - A3 beviser, at også den kommende Golf bliver en god bil.

Ny Audi med slet og ret lækker affjedring
Mallorca i begyndelsen af denne uge - i øvrigt med lavere temperaturer end herhjemme - byder på et stort udvalg af veje. Og her beviste de i alt fire forskellige A3'er, jeg kørte, først og fremmest, at den nye model er særdeles komfortabel. Lavt støjniveau, behagelige sæder og kørestilling og lækker affjedring. Og ja, det er med vilje, jeg skiver "lækker" og ikke "komfortabel". For mange af komfortable biler er i realiteten så "komfortabelt" affjedret, at de er for bløde. Men ikke den nye A3 - den sluger skarpe ujævnheder med én synkebevægelse, samtidig er karrosseriet med det samme i ro igen efter store ujævnheder i vejen. Det er præcist sådan, det skal være.

 

You need Flash version 8 and JS enabled to view the video

 
 

 



Faktisk - og her kommer noget af en overraskelse for mig - er den nye Audi A3 direkte dynamisk i sine bevægelser hen over asfalten. Den styrer præcist ind i sving, hurtigt, men på ingen måde hysterisk. Inde i svinget kan bagenden lige justeres med speederen, hvis det skulle gå en anelse for hurtigt. Og på vej ud ad sving kan man bruge løs af motorens kræfter, uden at det hele går op i hjulspin.
Det er slet og ret glimrende.

Hele rækken af motorer er ny
Benzinmotorer fra 1,2 til 1,8 liter og benzinere fra 1,6 til 2,0. De forskellige motorer har samme størrelse som tidligere og de respektive hk-tal er de samme - ikke desto mindre, er motorerne helt nye, oplyser Audi. Grunden til udskiftningen er først og fremmest jagten på yderligere lav forbrug og dermed CO2-udslip.
Halvanden dags test-arbejde gi'r så langt fra alle svar, men jeg har det generelle billede klar: Diesel-motorerne er stille og omdrejningsvillige - og absolut ingen diesel-klonk-klonk, i startøjeblikket. Blandt benzinerne faldt jeg især for den nye 1,4 TFSI med 140 hk og COD, som Audi siger. COD - forkortelsen for Cylinder On Demand.

Læs også: Top 50 - her er verdens mest solgte biler

Ved konstantfart-kørsel kobler de to midterste cylindre fra og den ellers 4-cylindrede rækkemotor er nu pludseligt en 2-cylindret rækkemotor. En tankegang A1's motorkonstruktører har hentet hos kollegerne, der laver V8-motoren til S8. Først i Volkswagens store familie med Cylinder On Demand var imidlertid Bentley, der udviklede en ny V8'er, der også kan køre som en V4, til deres nye bil i ministerklassen, Mulsanne. Om briterne så fik hjælp af Audi? Det holdes inden for familien.

Første nye A3'er er klar til salg i september og de efterfølgende måneder kommer flere og flere varianter. Derefter mangler vi så bare den 5-dørs udgave, Sportback, som Audi siger. Officielt kan vi ikke komme introduktionen nærmere end "en gang i 2013" - men vi tør godt gætte på, at den holder klar til officiel verdenspremiere på udstillingen i Genve i begyndelsen af marts '13 - præcist som den 3-dørs holdt klar der i marts '12.

BilZonen er ved at klargøre den komplette testrapport - detaljerede vurderinger, alle data plus ikke mindst Dommen! Stay tuned.

Audi A3 2013 - helt kort
A3 er modellen fra Audi i Golf-klassen. Lanceret første gang i 1996 som Audis den gang mindste model, kommer fra september som en helt ny bil med ny platform, nyt karrosseri og nye motorer samt naturligvis ny kabine.

Et bredt udvalg af 4-cylindrede benzin- og dieselmotorer fra den 105 hk's 1,2 TFSI på benzin og den tilsvarende 105 hk's 1,6 TDI på diesel. Dertil tre forskellige gearkasser, 6-trins manuel og både 6- og 7-trins dobbeltkobling. Som den Audi den er, tilbydes både forhjuls- og firehjulstræk.

Læs også: Ny hårdkogt BMW 1'er er på vej

Priser fra 285.000 kr. og foreløbigt op til 372.000 kr. Flere karrosserivarianter følger, cabriolet og antagelig sedan. Desuden et langt bredere udvalg af motorer inkl. hybrid i den ene ende og en RS i den anden.

Audi A3 - modelhistorien fra 1996 til i dag
    1996: Generation 1, lanceret som 3-dørs hatchback. Længden er 4,14 meter. 5-dørs version dukker op i 1999.
    2003: Generation 2, lanceret som 3-dørs hatchback, 4,20 meter lang.5-dørs version, nu med navnet Sportback lanceres i 2004.
    2008: Generation som cabriolet lanceres.
    2012: Generation 3, lanceret i efteråret 2012, den aktuelle model er 4,24 meter lang. 5-dørs Sportback får verdenspremiere i 2013, antagelig i marts.

BilZonen er ved at klargøre den komplette testrapport - detaljerede vurderinger, alle data plus ikke mindst Dommen! Stay tuned.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Audi A3 2012

Motorer og priser

4 benzin-versioner
1.    1,2 TSFI: 105 hk. 285.000 kr.
2.    1,4 TSFI: 122 hk. 308.000 kr.
3.    1,4 TSFI COD: 140 hk. 317.000 kr.
4.    1,8 TSFI: 180 hk. 372.000 kr.

3 diesel-versioner
1.    1,6 TDI: 105 hk. 287.000 kr.
2.    2,0 TDI: 150 hk. 331.000 kr.
3.    2,0 TDI: 184 hk. 368.000 kr. 


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.