Vi kører ny Kia og nærmest chokeres
Den nye Kia cee'd: Kompakte proportioner, tydelig kileform, store hjul og en stærk effekt: Mørke sideruder og sort tag.
cee'd 2012 on the run til den første test i Spanien. Bilen appellerer til fem stjerner, men vi mangler at mode den på dansk asfalt med danske specifikationer.
Vi møder den nye koreaner i Golf-klassen på vejen fra kystbyen Marbella og stik nord til den gamle tyrefægterby Ronda. En af de vejstrækninger, der i ét hug maler et klart billede af bilens køreegenskaber: Dynamik, bremser, komfort. Det hele på én gang.
Den nye cee'd kommer til Danmark med et udvalg af motorer på fire: To benzin, to diesel.
Vores testbil ruller på 17" store aluminium-fælge. En væsentlig del af forklaringen på den høje køredynamik kan gemme sig her. Det ved vi, når vi har kørt cee'd 2012 herhjemme på "danske" hjul med mindre diameter.
Vi kører ruten fra Marbella til Ronda - og stikker lige af en 12 km ind i landet for at besøge det berømte motorsportsanlæg Ascari. "Der er et stærkt privat arrangement i dag - så blev venligst nede ved porten!" fik vi at vide.
Den karakteristiske front rammet ind af to skrå øjne.
Ja, det er en cee'd.
Den nye cee'd kommer til Danmark med et udvalg af motorer på fire: To benzin, to diesel.
Vores testbil ruller på 17" store aluminium-fælge. En væsentlig del af forklaringen på den høje køredynamik kan gemme sig her. Det ved vi, når vi har kørt cee'd 2012 herhjemme på "danske" hjul med mindre diameter.

Vi kører ny Kia og nærmest chokeres

Hold da op - ser den nye Kias nye i Golf-klassen virkelig så godt ud? Og kan det passe, at den nærmest kører sportsligt? Vi har netop kørt de første km i den nye Kia cee'd. Her er de første vurderinger.

SYDSPANIEN. FORÅRSTEMPERATUR PÅ den lune måde, vi endnu ikke har nået i Danmark. Til den ene side udsigt ud over Middelhavet. Til den anden - den nye koreaner i Golf-klassen, Kia cee'd. Og lidt inde i landet - det store udvalg af bjergveje; nogle med snoede sving, andre med meget snoede.

MAN KUNNE FUNDERE over, hvorfor Kia har valgt netop dette område omkring Marbella nede på landets sydspids. Selvfølgelig er det lune vejr lækkert og behageligt, og dernæst skaber det naturligvis gode testforhold, at vejene er tørre og forskelligartede.

MEN BJERGVEJE AF den type vi har her - de stiller anderledes udfordringer til bilers køreegenskaber end vi normalt forbinder med en koreaners livret.

JEG HAR IMIDLERTID ikke kørt gennem ret mange sving inden det står klart: Der er overraskelser på vej i den nye koreaner, der i øvrigt kommer til Danmark til sommer. cee'd angriber sving med en iver, der - nej, det er slet ikke som en Golf GTI, for lige at nævne en mester blandt forhjulstækkere - men det er bestemt heller ikke som en koreaner i traditionel forstand.

BILEN JEG KØRER i her og nu er den største af de to benzinere, 1,6-liter stor er den og i øvrigt noget på tværs af de fleste nyere motorer en sugemotor. Tidens trend er jo bestemt mindre downsizing-motorer med turbo - men Kia går mod strømmen. Motoren kræver omdrejninger og lidt flere omdrejninger endnu for at flytte bilen for alvor - jeg glæder mig til at komme til pc'en for at sammenligne dens effekt og ikke mindst CO2-udslip med konkurrenterne fra fx Ford og Volkswagen.

FLEMMING HASLUND ARBEJDER netop nu med en rigtig testrapport om den kommende Kia cee'd. Offentliggøres snart. Stay tuned.

KIA CEE'D 2012 - HELT KORT

Kias model i Golf-klassen er cee'd. Oprindeligt lanceret i Paris efteråret 2006 som 2007-model. Facelift i 2009 og til sommer lanceres den nye version. Konventionel teknik, 5-dørs hatchback, frontmotor, forhjulstræk. McPherson ophæng for som stort set alle, multilink bag som de fineste i klassen.

TIL SOMMER KOMMER cee'd 2012 som hatch, til efteråret følger 5-dørs stationcar og senere - hvornår endnu hemmeligt - kommer en 3-dørs coupé med navnet Pro-cee'd.

CEE'D LANCERES MED i alt fire motorer og tre gearkasser: To benzin-, to dieselmotorer og manuel, dobbeltkobling og automatisk boxe. De direkte konkurrenter er Hyundai i30, Ford Focus og Volkswagen Golf.

PRISERNE ER ENDNU ikke klar. Den nuværende cee'd koster fra 180.000 kr., og importøren lader forstå, at der antagelig ikke er væsentlige prisstigninger på vej.

cee'd er oppe mod bl.a. VW Golf

Den nye koreaner kaster sig fra dag et ud i et felt af hårde konkurrenter, landsmanden Hyundai i30 og de to på alle måder glimrende - men dyrere - Ford Focus og Volkswagen Golf.

Kia cee'd - danske modeller
Benzin
♦ 1,4 CVVT: 100 hk, 137 Nm, 12,8 sek., 182 km/t, 17,9 km/l, 130 g/km

♦ 1,6 GDI: 135 hk, 164 Nm, 9,9 sek., 195 km/t, 19,2 km/l, 119 g/km

Diesel

♦ 1,4 CRDI: 90 hk, 220 Nm, 13,5 sek., 170 km/t, 25,0 km/l, 105 g/km

♦ 1,6 CRDI: 128 hk, 260 Nm, 10,9 sek., 197 km/t, 27,0 km/l, 97 g/km

Kia cee'd og tre direkte konkurrenter
♦ Kia cee'd 1,4 CVVT: 100 hk - 17,9 km/l - 130 g/km. Prisgæt: 185.000 kr.

♦ Ford Focus 1,6 Ti-VCT: 85 hk - 16,9 km/l - 136 g/km. Pris 229.400 kr.

♦ Hyundai i30 1,4 ISG: 100 hk - 17,9 km/ - 130 g/km. Pris: 184.995 kr.

♦ Volkswagen Golf 1,2 TSI: 85 hk - 18,2 km/l - 129 g/km. Pris: 224.998 kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.