Testduel: Ny Peugeot 508 mod mesteren Opel Insignia
Efter første weekend i april er der linet op til en ny duel i firmabilklassen: Den hidtidige mester, Opel Insignia (th), udfordres af den nye Peugeot 508. Vi sammenligner her to populære varianter: Nemlig stationcar med en ganske stor dieselmotor, begge 2-liters commonrail-turbo, 508 med 140 hk og Insignia med 160 hk. Begge med manuelle 6-trins gearkasser.
OPEL INSIGNIA 2,0 CDTI SPORTS TOURER - Pris: 442.850 kr. Lancering i Danmark: 2008
Opel Insignia med 2-liters turbodiesel og 160 hk: 442.850 kr. Den vinder over Peugeot bl.a. på design og kræfter. Og Peugeot 508 med 2-liters turbodiesel og 140 hk: 419.990 kr. Den vinder og over Opel bl.a. på finere køreegenskaber og lavere CO2-udslip.
OPEL INSIGNIA 2,0 CDTI SPORTS TOURER- Type: 4-5 personers stationcar. Design: Frontmotor, forhjulstræk.
Peugeot 508 med 2-liters turbodiesel og 140 hk: 419.990 kr. Den vinder og over Opel bl.a. på finere køreegenskaber og lavere CO2-udslip.
PEUGEOT 508 SW 2,0 HDI - Type: 4-5 personers stationcar. Design: Frontmotor, forhjulstræk.
MOTOR I 508: Design: 4-cylindret række, turbo. Slagvolumen: 2,0 liter. Effekt: 140 hk ved 4.000/min. Moment: 320 Nm ved 2.000 o/min.
PEUGEOT 508 SW 2,0 HDI - Type: 4-5 personers stationcar. Design: Frontmotor, forhjulstræk.
Førerplads på tysk: Kørerens arbejdsplads i den testede Opel Insignia er bestemt godkendt: Rattets vinkel er som den skal være, og det kan endda justeres tilstrækkeligt i alle fire retninger. Sædet er stort og støtter, som det skal. Oversigt over instrumenterne: Som den skal være.
Frederik Thorstensen fra testholdet: Han finder sig perfekt til rette bag rattet og beslutter sig efter nogen tøven for at pege på 508 som sit personlige valg.
508-rattets vinkel er som den skal være, og det kan endda justeres tilstrækkeligt i alle fire retninger. Sædet er stort og støtter, som det skal. Oversigt over instrumenterne: Som den skal være.
508 i testen her leveres på 17” hjul (tv), mens Opelen stiller op på 18”-hjul fra listen over originalt ekstraudstyr.
Opelrattets vinkel er som den skal være, og det kan endda justeres tilstrækkeligt i alle fire retninger. Sædet er stort og støtter, som det skal. Oversigt over instrumenterne: Som den skal være.
Flemming Haslund fra testholdet - noget forvirret, for først er han parat til at pege på Opel som sin favorit pga tyskernes elegante design - efter selve kørslen peger han dog på Frankrig pga. 508's køreegenskaber.
OPEL-MOTOR- Design: 4-cylindret række, turbo. Slagvolumen: 2,0 liter
Tæt duel mellem Frankrig og Tyskland: Senest har de bedste biler fra la France nærmet sig det bedste fra Deutschland - det gælder bestemt også denne gang med Insignia vs. 508.
Opel Insignia med 2-liters turbodiesel og 160 hk: 442.850 kr. Den vinder over Peugeot bl.a. på design og kræfter.
Kommentarerne til førerpladsen i 508 kunne være præcis de samme som om Opel, altså: Rattets vinkel er som den skal være, og det kan endda justeres tilstrækkeligt i alle fire retninger. Sædet er stort og støtter, som det skal. Oversigt over instrumenterne: Som den skal være.

Testduel: Ny Peugeot 508 mod mesteren Opel Insignia

Med DK-premiere i begyndelsen af april er den nye Peugeot 508 mildest talt aktuel. Vi kører den nye 508 SW op ved siden af den forsvarende mester i klassen, Opel Insignia Sports Tourer.


BAG KAMERAET: STUART WEP

NÅR OPEL INSIGNIA
en gang er historie, vil sikkert især huske den for dens design: Insignia-linjer blev et gennembrud for elegant Opel-design. Så stærke, så tydelige, så markante at netop Insignia trækker designlæsset i sin klasse; det er tyskeren, de nye skal matche og måle sig op imod. Et eksempel, der er til at forstå, er den ny Peugeot 508.

MAN SKULLE TRO, at de franske designere alle har haft en Insignia modelbil stående på bordet ved siden af computerne, mens de formgav deres nye bil. Det gælder sedan-udgaven, det gælder i den grad stationcar-udgaven, som vi tester her.

OG RESULTATET: PEUGEOT 508 er flot, den er endda rigtigt flot. Og selv om holdning til en bils design i den grad er kategorien ”smags sag”, der jo ellers ikke kan diskuteres, tør vi godt slå fast, at den nye 508 ser rigtigt godt ud. Linjerne smyger sin ned ad siden, især indramningen af vinduerne er elegant, og de to racks hen over taget understreger, hvor slank karrossen er.

MEN VI TØR også godt slå fast, at Insignia lige præcis er et nummer foran i disciplinen design. Lige med lidt mere kant, især i fronten. Men forskellene er små. Og mens der nærmest skal målfoto til at afgøre, at Insignia er foran på eksteriør-design, er det anderledes tydeligt i kabinen; her vinder Opel uden diskussion.

AT 508 SER godt ud er et resultat af franskmændenes vision, præsenteret for snart halvandet år siden på et stort anlagt show i Paris. På scenen holdt en sportsvogn så elegant, at den kunne komme fra Aston Martins dygtigste designere. Men den slanke roadster på scenen var vitterligt en Peugeot. Franskmændene havde placeret overliggeren så højt, at selv de førende på design skulle overhales. Og med 508, den første totalt nye model efter design-statementet i Paris, lykkedes det at køre omtrent op på siden af klassens nummer 1, Insignia.

MEN NOK SÅ vigtigt var franskmændenes målsætning for køreegenskaber. For biler kan tage sig ud og gøre ved – men hvad er vigtigere, end hvordan de kører? 

OG HER VAR målet klart: ”En Peugeot skal atter køre som en Peugeot!” Og her tænkte direktør Peugeot især på hans bilers dynamik. Det var over en periode gået for megen komfort for komfortens egen skyld i bilerne fra hans fabrik. Nu skulle en Peugeot genfinde dynamikken, præcisionen – køreglæden.

DEN NYE PEUGEOT 508 beviser, at det er lykkedes. En 508’er kører slet og ret glimrende, først og fremmest fordi den rammer den helt rigtige balance mellem dynamik og præcision på den ene side og komfort på den anden. Det er den evige kamp mellem sort og hvid, som for nogle er så vanskelig at ramme – her lykkes det.

OG PÅ NETOP dette område er den franske testbil, 508 SW 2,0 HDI foran den tyske, Opel Insignia 2,0 CDTi Sports Tourer. Først og fremmest skærer den franske bil skarpere ind i sving: Straks man peger ind i sving med rattet, styrer bilen villigt med. Også klassens mester er stærk i denne disciplin, bare ikke helt så stærk som udfordreren.

BEGGE BILER HAR naturligvis servostyring. Peugeots er efter min smag ”vægtet” bedst, idet rattet er ikke direkte tungt at dreje, men tungest. Derfor har man bedre kontakt med vejen via rattet end i Opelen. Til gengæld vil mange antagelig takke den lettere Insignia-styring, når der skal køres i byen og parkeres: Lettere at dreje rattet.

Opel vs. Peugeot – en hård duel på komfort

Når det kommer til affjedringens evne til at skabe komfort, vinder Peugeot endnu en sejr, i hvert fald i disciplinen ”over hårde kanter og skarpe asfaltsamlinger”; fransk affjedring sluger slet og ret den slags bedre end tysk.

EN FORKLARING ER,
at Opelen kører på 18”-hjul, mens Peugeot er på hjul, der er en mindre. Det er en fordel på netop små ujævnheder, men burde være en ulempe i indstyring, som franskmændene altså vinder alligevel. På jævn asfalt og hen over store ujævnheder er der dødt løb. Og begge biler er absolut retningsstabile, ingen pjank der.

DET ER EN afgørende pointe, at 508 ikke vinder en let sejr. Hvad dynamik angår, er Insignia blandt de bedste, foran f.eks. Volkswagen Passat og Audi A4 og på højde med Mazda6 og Ford Mondeo.

LIGE SÅ VIGTIGT for kørslen som affjedringen er motoren. Stempler og cylindre er trods alt bilens hjerte. Her vinder … nej, der er ingen entydig sejr her.

DEN 160 HK’S INSIGNIA vinder på power. Vel har den 20 hk mere end testmodstanderen med tre cifre som modelnavn; men en forskel på 20 hk på papiret kan let forsvinde op i ingenting i virkelighedens verden.

MEN SÅDAN ER det altså ikke her: Insignia har mest effekt og føles tydeligst størst under speederen – typisk i en lang overhaling op ad en strid motorvejsbakke. De tørre tal for præstationer fortæller det samme; Opel accelererer 0,2 sek. hurtigere og har en marginal større topfart, 212 km/t mod 210. Men det man oplever på asfalten er væsentligt mere.

MODSAT ER DIESELMASKINEN fra PSA-koncernen (Peugeot og Citroën i fællesskab) den mest raffinerede. Motoren i 508 lyder slet ikke af diesel, når den starter, den ændrer lettest omdrejningstal og har i øvrigt ingen problemer med at passere 5.000 o/min. hvis det skulle være. Det er der nu ingen egentlig grund til, ud over, at køreren måske bare vil glæde sig over, at han kører med en diesel, der er lige så villig som en benzin.

NÅR DE FØRENDE bilfabrikker i den grad jagter bedre og bedre dieselteknologi skyldes det hensynet til miljøet. Mere diesel – mindre CO2-udslip. Her vinder Peugeot igen. I det hele taget er det tydeligt, at den 16 ventilede commenrail-diesel fra Frankrig er af absolut nyeste generation, Opel-motoren er næstnyest. Udviklingen løber stærkt i bilverdenen lige nu – især når det handler om at gøre dieselmotorer bedre.

Hvorfor stationcar? Det er den elegante

Men hvorfor en stationcar? Det er ikke længe siden, der kun var dette ene svar på det spørgsmål: Fordi den rummer mest. Det gør den nu fortsat, men biler med den karrosseri-type har fået et fortrin mere: Designet.

DA ALFA ROMEO
i sin tid lancerede stationcar-udgaven af 156 med titlen Sportwagon, stod det pludseligt klart for enhver: Hvis man virkelig smyger stationcarens linjer omkring kroppen kan den vitterligt komme til at se bedre ud end den tilsvarende sedan eller hatchback. Et par nutidige eksempler er foruden Mazda6 og Volvo V60 også de to testbiler her, Insignia og 508.

KABINEMÅLENE ER SELVFØLGELIG ikke præcis ens, således er 508 en anelse størst på bagagemål med sæderne oppe, mens Opel er lidt større med sæderne nede. Men i hverdagen opleves de ganske ens, ingen af de to er dog så enormt rummende som f.eks. Ford Mondeo som stationcar – men begge er dog markant støre som stationcar end som sedan (til forskel fra den kønne Alfa…) Både Opel og Peugeot har bagklap, der åbner højt, begge har lige læssekant, begge har bagsædesæder, der kan klappes ned og vippes op; altså alle de fiksfakserier, som vi forventer af den raffinerede stationcar anno 2011.

VINDEREN AF DENNE testduel: Læs de to gange ”I al fortrolighed”. Her står det klart, at hvis bilens evne til at danske ballet gennem næste sving, er afgørende, så er udfordreren foran. Men på design vinder Opel ligesom den af mange sikkert opfattes som det mest snusfornuftige køb, ”tysk kvalitet, nicht war!”.

 
I AL FORTROLIGHED

JEG VÆLGER 508 FOR DENS STYRING
Selvom jeg mener, at Insignia vinder på design, prestige og motorpower, må jeg vælge den nye 508 SW fra franske Peugeot. Den bedre indstyring, den mere raffinerede motor og den fantastiske kørestilling gør, at jeg som testkører med forkærlighed for dynamik finder mig bedst tilrette bag rattet i Peugeoten.
 Frederik Thorstensen

SKØNHED ELLER STYRING? DET BLIVER STYRING
Fra Dag 1 har været begejstret for Insignia, dens former sidder lige i – i hvert fald mit øje. Men når jeg skal vælge med hjertet, går jeg efter styring – med ganske få undtagelser ville jeg altid tage bilen med de bedste køreegenskaber. Derfor: 508 s’il vous plait. Desuden tæller det i mit regnskab, at franskmanden har laveste CO2-udslip af de to.
Flemming Haslund

Her vinder Opel – her vinder Peugeot

OPEL INSIGNIA – HELT KORT
Opelen i firmabilklassen er Insignia, der i 2008 blev lanceret som afløser for Vectra. Insignia markerede sig fra Dag 1 på sit elegante design, og var med til at booste den designlinje, der er fremherskende i klassen nu – ikke mindst som stationcar, eller Sports Tourer, som vi kører i denne test. Rent teknisk er Insignia som de fleste andre i klassen, frontmotor/forhjulstræk. Insignia leveres med et stort udvalg af moderne downsizing-motorer på benzin og diesel. Dertil en power-model, OPC, med V6-motor og firehjulstræk.

PEUGEOT 508 – HELT KORT
Peugeots modelrække blandt firmabiler er den helt nye Peugeot 508, der har Danmarks-premiere nu. 508 er først og fremmest afløser for 407, men da de større og mere luksuriøse 607 samtidig forsvinder fra modelrækken, er den nye rykket et trin op af prestigestigen. Basalt konstrueret som Insignia, altså frontmotor/forhjulstræk. Leveres med et stort udvalg af miljørigtige downsizing-motorer på benzin og diesel. Til forskel fra forgængeren fås 508 ikke med store V6-motorer – heller ikke diesel-V6.

HER VINDER INSIGNIA OVER 508

• Design
• Motormuskler
• Image på kvalitet

HER VINDER 508 OVER INSIGNIA

• Styring
• Motors karakter
• Affjedring

 

Teknikken i de to testbiler

OPEL INSIGNIA 2,0 CDTI SPORTS TOURER

Type: 4-5 personers stationcar
Design: Frontmotor, forhjulstræk

MOTOR
Design: 4-cylindret række, turbo
Slagvolumen: 2,0 liter
Effekt: 160 hk ved 4.000 o/min.
Moment: 350 Nm ved 1.750 o/min.

PRÆSTATIONER
Acc., 0-100 km/t: 9,9 sek.
Topfart: 212 km/t

FORBRUG OG UDSLIP
Forbrug i flg. EU-norm: 18,5 km/l
CO2-udslip: 144 g/km

PRIS OG LANCERING
Pris: 442.850 kr.
Lancering i Danmark: 2008


PEUGEOT 508 SW 2,0 HDI 

Type: 4-5 personers stationcar
Design: Frontmotor, forhjulstræk

MOTOR
Design: 4-cylindret række, turbo
Slagvolumen: 2,0 liter
Effekt: 140 hk ved 4.000/min.
Moment: 320 Nm ved 2.000 o/min.

PRÆSTATIONER
Acc., 0-100 km/t: 10,1km/l
Topfart: 210 km/t

FORBRUG OG UDSLIP
Forbrug i flg. EU-norm: 20,0 km/l
CO2-udslip: 130 g/km

PRIS OG LANCERING
Pris: 419.990 kr.
Lancering i Danmark: Nu

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev



Følg os



comments powered by Disqus

Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her