I morgen åbner biludstillingen i Paris
En af de vilde nyheder på Paris-udstillingen: Prototypen forud for den kommende McLaren. Her er V8-power og 960 hk - fordelt sådan her: V8 turbo med 800 hk plus KERS som i Formel 1 med 160 hk.
Faktisk har vi ventet siden 1974 på denne nyhed. Siden den sidste Jaguar E-Type løb af samlebåndet for snart 40 år siden, har vi sukket efter dens afløser. Og på Paris-udstillingen 2012 holder den så endeligt: Jaguar F-Type hedder den nye sportsvogn, V6 og V8, priser fra under 2 mio. kr.
Ford Mondeo er endnu en danskernyhed i Paris. Helt ny bil, der både dukker op som hatchback og som stationcar. Den er på vores liste over de fem vigtigste nyheder.
Kunne denne konceptbil ikke godt ligne en Toyota GT86? Jo, og det er den da også. LF-CC, som bilen her hedder, er Lexus udgave af GT86 - den holder som en af overraskelserne på Lexus i morgen. Baghjulstræk og godt med hybrid-power - hvor meget har vi ikke haft held til at opsnappe.
Verdenspremiere i Paris: Ny Mazda 6 - kommer fra starten både som sedan og som stationcar; lange slikkede linjer.
Så kan det vist ikke blive meget vildere - her er stjernen på Peugeots stand på biludstillingen i Paris. Franskmændene siger ikke selv alverden om teknikken - ud over hybrid. Det tyder på, at meget af teknikken i denne Onyx stammer fra den Le Mans-racer, som franskmændene trak fra dette års 24-timersløb.
Porsche er hemmelighedsfulde, men vi er sikre på, at denne bil holder på tyskernes stand: Den prototype, der sidste uge kørte en række hurtige omgange på Nürburgrings Nordsløjfe.
Renault Clio har i den nuværende udgave solgt glimrende her i landet - i Paris holder den nye, Clio 2013 med absolut Clio-DNA og interessant teknik under frontklappen, nemlig en ny 3-cylindret motor på kun 0,9 liter.
Lige nu er der travlhed med at gøre standende på 2012 Paris Motor Show færdige. Her er håndværkerne nået så langt, at de har lagt dækkener hen over de hemmelige nyheder og er gået ud for at drikke en kop ekstra espresso.
Det officielle billede af udstillingen - teksten fortæller, at der er åbent hver dag mellem 10 og 20 dog med undtagelse af torsdag og fredag, da der er bil på bil helte frem til kl. 22.
En helt ny Auris står forrest på Toyotas stand i Paris. Mest interessante variant er hybridversionen, der skal lukke hullet mellem Prius og Yaris Hybrid.
Verdenspremiere i Paris: Den nye Volkswagen Golf, selv om det der vanskeligt at se det, er den nye fra bunden og hele vejen op.

I morgen åbner biludstillingen i Paris

... følg den her hos os. Vi dækker pressedagene torsdag og fredag med billeder, straks fotograferne har afleveret dem.

Den nye Volkswagen Golf, nummer syv i rækken, der på forhånd ligner den oplagte Årets Bil. Og en ny McLaren supersportsvogn med tæt ved 1.000 hk. En ny Renault Clio med tre cylindre, og en nutidens Jaguar E-Type som færdig produktionsbil.

Det flyder med store nyheder i begge ender af spektret, når efterårets største biludstilling i Europa, 2012 Paris Motor Show, åbner for publikum på lørdag og for pressen i morgen tidligt.

Læs også:
Paris Top 5 - de fem vildeste nyheder
Top 6: Danskernyheder i Paris
Billeder af ny Jaguar sportsvogn lækket

Vi følger denne efterårets absolut vigtigste biludstilling med en særlig tæt dækning. Vi sender fra pressedag 1's morgen fotografer rundt på udstillingen, og efterhånden som de kommer tilbage med den første portion billeder, uploader vi dem i løbende nyhedsartikler.

Velkommen til Paris Motor Show 2012 her hos os. Vi ses til udstillingsbilleder af ny alle de nye biler - ny Toyota Auris, ny Ford Mondeo, ny Peugeot supersportsvogn, ny Lexus lille-sportsvogn - med hybridpower, ny Mazda 6, ny, ny, ny, ny.

Fotograferne starter torsdag morgen - regn med at vi er der første gang hen på torsdag formiddag.

2012 PARIS MOTOR SHOW - FAKTA
Udstillingens internationale titel: 2012 Paris Motor Show
Titel på fransk: 2012 Paris Mondial de l'Automobile
Åben: 29. september - 14. oktober 2012
Kl. 10 - 20, dog torsdag og fredag til kl. 22
Adresse: PARIS Expo - Porte de Versailles, Place de la Porte de Versailles, 75015 Paris

2 x 5 runners op

Nyheder lige til Danmark
1: Citroën C3 Picasso: Facelift af den populære mini-MPV.
2: Citroën DS3 Cab.: Hvis prisen holder har franskmanden alt der skal til at blive populær i DK.
3: Honda CR-V: Fornuftig pris, fornuftig teknik - SUV til danskere.
4: Hyundai i30 3-dørs: Storsælgende i30 i ny version.
5: Skoda Rapid: Klar til at tage over hvor Octavia slap i sin tid.

Og de vilde nyheder
1: Toyota GT86 TRD, tunet version af den nye baghjulstrukne coupé.
2: Ford Mustang Europe Edition, Mustang genintroduceres i Europa til næste år, markeres med en udgave specielt til os.
3: Peugeot RCZ 260, faceliftet udgave af den lille coupé og nu med en topversion på 260 hk.
4: Audi RS5 Cabriolet, V8'eren i endnu en udgave, denne gang uden top.
5: Porsche 911 991 Carrera 4, den nye 911-generation i versionen med træk på alle fire.


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.