Endelig - her er den nye VW Golf
Intet at tage fejl af - her kommer en Volkswagen Golf. Den nye model lægger aldrig skjul på, at den er en Golf - præcist som sine godt og vel 29 mio. forgængere.
Intet at tage fejl af - her kommer en Volkswagen Golf. Den nye model lægger aldrig skjul på, at den er en Golf - præcist som sine godt og vel 29 mio. forgængere.
Golf VII - selv om bilen ligner sig selv, er den nye fra platformen og hele vejen op. Den nye karrosse er noget længere end forgængeren, lidt bredere og en anelse lavere.
Forakslen på Golf VII er rykket frem i forhold til forgængeren - et trick, som Volkswagen har hentet hos Audi, der foretog en tilsvarende ændring på den seneste A6. Her hos Audi resulterede det i væsentligt mere sporty køreegenskaber - det bliver interessant at køre den kommende Golf og tjekke, om der er sket et tilsvarende fremskridt her.
Bag rattet i den nye Golf - alt ånder Golf. Imidlertid vil bagsædepassagererne glæde sig over, at VII er længere end VI.
Danske priser og specifikationer på den nye Golf vil blive offentliggjort medio oktober.
Golf VII introduceres hos de danske Volkswagen-forhandlere d. 17. og 18. november 2012
Volkswagen Golf VII - her er den ny: Nyt karrosseri. Ny platform inkl. nye ophæng. Nye motorer. Lavere forbrug og CO2-udslip. Bedre plads bagsæde.
Volkswagen Golf VII - her er den ny: Nyt karrosseri. Ny platform inkl. nye ophæng. Nye motorer. Lavere forbrug og CO2-udslip. Bedre plads bagsæde.
Forakslen på Golf VII er rykket frem i forhold til forgængeren - et trick, som Volkswagen har hentet hos Audi, der foretog en tilsvarende ændring på den seneste A6. Her hos Audi resulterede det i væsentligt mere sporty køreegenskaber - det bliver interessant at køre den kommende Golf og tjekke, om der er sket et tilsvarende fremskridt her.
Golf VII - selv om bilen ligner sig selv, er den nye fra platformen og hele vejen op. Den nye karrosse er noget længere end forgængeren, lidt bredere og en anelse lavere.
Intet at tage fejl af - her kommer en Volkswagen Golf. Den nye model lægger aldrig skjul på, at den er en Golf - præcist som sine godt og vel 29 mio. forgængere.
Intet at tage fejl af - her kommer en Volkswagen Golf. Den nye model lægger aldrig skjul på, at den er en Golf - præcist som sine godt og vel 29 mio. forgængere.
Bag rattet i den nye Golf - alt ånder Golf. Imidlertid vil bagsædepassagererne glæde sig over, at VII er længere end VI.

Endelig - her er den nye VW Golf

Ny fra bunden og hele vejen op - med nye, renere motorer og et design, der i den grad siger Golf!

"Ja, at designe den nye Volkswagen Beetle - det er jo en opgave i stil med at formgive en ny cola-flaske. Man går til opgaven med respekt!"

BilZonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Golf
Søg brugt VW Up
Søg brugt VW Passat

Sagt for et års tid siden af den designansvarlige for den nyeste Beetle. Hvad har designer-holdet bag den nyeste Golf så ikke tænkt - som at finde på et nyt udseende til de fem olympiske ringe? Det kan vel næppe gøres på ret mange andre måder.

Og sådan gik det med den nyeste Volkswagen Golf. Golf VII ligner en Golf på alle måder. De overordnede proportioner, den basale form, ansigtet - ja, selv de så karakteristiske C-stolper. Den nye Golf ER i den grad en Golf.
Men ellers er bilen ny, helt ny. Ny platform, nye motorer og jo, karrossen er vitterligt også ny.

Læs også: Ny Peugeot 208 får stærk startpris

Golf VII står på den nye MQB-platform, der foreløbigt også bærer den nye Audi A3 og Seat Leon. Vi kender allerede den platform fra Audi A3, som vi roser i høje toner og i øvrigt giver i alt 6 stjerner - bl.a. takket være dens fine køreegenskaber, der især skyldes netop platformen og den dermed følgende affjedring.

Motorerne i Golf VII: Ganske vidst har motorer i Mk VII samme størrelser og dermed betegnelser som i Golf VI, men Volkswagen understreger, at selv om det ikke lige kan ses, er de nye motorer netop - nye.

Også her har vi allerførste indtryk på plads. Samarbejdet mellem Audi og Volkswagen gælder nemlig også motorer, så de første af Golf-motorerne fik vi altså i Audi A3.

Læs også: Vi gi'r den fuld gas i 4 lomme-GTI'er

Motorernes karakter er, som vi kender dem fra den nuværende Golf - men forbrugstallene taler deres eget tydelige sprog; lavere forbrug og dermed CO2-udslip over hele linjen.

En af motorerne træder frem foran de andre, nemlig den 140 hk's 1,4 TSI. Den motor har Cylinder On Demand - et system, der havde premiere i Bentley af alle, herfra gik systemet til Audi og nu kommer det altså også i Golf.

Cylinder On Demand er et system, hvor to af de fire cylindre i jagten på lavere forbrug slås fra, når der køres med neutral gas.      

Lavere forbrug og lavere udslip - to afgørende egenskaber for en bil anno 2012. Tyskerne har opnået en del af den nye Golfs lavere forbrug i kraft af de nye motorer. Men en anden egenskab har samme effekt, nemlig den lavere egenvægt. Således er Golf VII i runde tal 100 kg lettere end dens forgænger - og det på trods af, at den nye faktisk er en anelse større - ikke mindst til glæde for bagsædepassagerer.

Læs også: Video: VW tester den nye Golf GTI

De danske priser og specifikationer på den nye Golf vil blive offentliggjort medio oktober - vi gætter på priser, der er en anelse højere end på den nuværende.
Golf VII introduceres hos de danske Volkswagen-forhandlere d. 17. og 18. november.

MOTORERNE I GOLF VII
Benzinmotorer med direkte indsprøjtning og turbo - 85 til 140 hk
1,2 TSI - 85 hk
1,2 TSI - 105 hk
1,4 TSI - 122 hk
1,4 TSI - 140 hk 
*med Cylinder On Demand

Dieselmotorer med direkte indsprøjtning og turbo - fra 90 til 150 hk
To eksempler:
1,6 TDI - 105 hk - 26,3 km/l - 99 g/km
2,0 TDI - 150 hk - 24,4 km/l - 106 g/km

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Golf VII - her er den nye

  • Nyt karrosseri
  • Ny platform inkl. nye ophæng
  • Nye motorer
  • Lavere forbrug og CO2-udslip
  • Bedre plads bagsæde
  • Lidt højere priser*

    * Redaktionens skøn - priser offentliggøres i midten af oktober.

Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.