Træt af udlejnings-kart og lyst til rigtigt race? Her er smutvejen - et løb i DS3 Cup. Hør hvor fedt det er.
Det er ikke sikkert, du har gjort dig det helt klar. Det er slet ikke sikkert, du vil indrømme det for dig selv. Eller også er det et åbenlyst brændende ønske: Du vil være den næste Schumacher. Den næste Tom Kristensen. Den næste Jan Magnussen eller Kurt Thiim eller Kris Nissen eller Jac. Nellemann eller Tom Belsø.
Du vil være racerkonge. Eller i hvert fald racerkører. Eller - i det mindste prøve at køre et rigtigt racerløb.
Men det kræver jo for det første en racerbil. Dernæst en transporter. Så er mekanikerteam. Og et telt. Et sted at gøre af raketten, når den skal serviceres - eller repareres, hvis det skulle gå så galt. Og det gør det i motorsport. Og ud for hvert punkt på must-have-listen står et ikke ringe beløb. Budgettet kommer hurtigt til at løbe hurtigere end bilen ned ad langsiden.
Læs også: Her er forskellen mellem DS3 racer og gadebil
Det vil sige; sådan har det været indtil nu. Men Citroën har skabt en smutvej til motorsporten - Citroën DS3 Cup. For her kan du nemlig leje dig ind for et enkelt løb. Du skal altså ikke investere i en racerbil. Du skal ikke samle et hold af mekanikere. Ingen trailer, intet værksted, ingen bekymringer. Det er bare at få sig en licens, dragt samt hjelm og så stille op. Mekanikerne ved endda, hvad der skal ske med bilen for at få den til at køre hurtigere. Og teamchefen kan et trick eller to til at komme hurtigere gennem svingene.
Dette her - det er faktisk at være en Schumacher hos Ferrari, en Tom K. hos Audi eller en Sebastien Loeb hos Citroën for at blive i familien: Motorsport på første klasse. Jae, måske med den lille forskel, at d'herrer Schumacher, Kristensen og Loeb får en del penge for at køre næste løb. Her koster det noget, men dog ikke nær så meget som i alle andre klasser. Et løb rammer en pris omkring 20.000 kr.
Og så er der måske også en mindre forskel i farten på Schummi og dig. Men ellers. Præcis som jeg oplevede det på Ring Knutstorp. Var med en weekend, dette års første løb. Mesterskabstællende. Den ægte vare. Den virkelige racerverden.
Læs også: Vi tester ny BMW: Mere power - mindre CO2
For det første: Bare at se frem til løbet. Vil måske gerne ignorere at maven dag for dag gør stadigt mere opmærksom på sig selv. Men jeg hører altid, at man skal være lidt nervøs. Det siger fodboldspillere, Tour de France-ryttere, skuespillere. Så hvorfor ikke mig - det er nok i virkeligheden et godt tegn.
Og så selve løbsweekenden. Mekanikerne har været tidligt oppe. Den gule raket har allerede været til teknisk kontrol og det hele. Jeg skal stort set bare hilse på, høre godt efter alt det teamchefen forklarer - og det er meget - og i øvrigt prøve at forstå, hvad de svenske løbsarrangører forklarer til førermødet.
Så er det bare at skifte fra civil til Sebastien Loeb. Måske er det ikke helt på Loeb-niveau, at det foregår sammen med to andre kørere bag i en kassevogn. Men skidt. Tre mand, der ifører sig lange hvide underbukser bag i en kassevogn - det har da altid fungeret.
Og derefter en håndfuld meget lange minutter, men jeg holder linet op for at køre ud på Ring Knutstorp for første gang. Der var for øjeblikke siden en hyggelig stemning i pitten. Sludre og snakke og lade som om, at dette her har vi tjek på alle sammen. Og vores attitude hver især viser på ingen måde, at kun én kører kan blive nummer et.
Læs også: BMW tager kunst med til OL
Men så. Spændt fast i en 6-punktssele, der strammer. Døren er smækket. Pludselig er man uendeligt ene. Ingen hjælp at hente noget sted. Ingen råd at få. Nu er det dig. Kun dig.
Min gule DS3 Cup er jo en rigtig racerbil. Jeg mener, jeg er jo Loeb og Loeb kører jo racerbil. Derfor er jeg på slicks; de særlige racerdæk, der står uvirkeligt fast, når de først er varme. Men indtil da står de uvirkeligt dårligt fast. En kollega i bakspejlet ryger af banen på første omgang. I femte sving bliver jeg mindet om, at kontrastyring helt om til stop også kan være nødvendigt i en bil med forhjulstræk.
Men på tredje omgang kan jeg mærke al biddet i alle dækkene, inkl. bagdækkene, der gav slip lige før. Pludseligt er bagendeskridere umuligt, og det er bare af sted. At trække motoren helt ud i gearene. At lede efter stedet at bremse. At finde præcis den rigtige hastighed at blæse ind i svinget med. At lede efter et sted at overhale. At gøre sig klar til at overhale - og gøre det. Og at holde øje med spejlene.
Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
The Moment of Truth. Det øjeblik, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Kan også sige det på denne måde: Det sted på banen, der gør størst indtryk på maven. For mig kunne det være bremseduellen for enden af langsiden. Eller sekunderne mens jeg venter på at startlysene skifter fra rødt til grønt.
Men det er "Tändstiften"
Svinget Tändstiften, kælenavnet siden tændrørsfirmaet NGK var sponsor for netop dette sving for snart mange år siden. Hvem, der nu lægger navn til svinget, ved jeg faktisk ikke - måske er det slet ikke nogen. Det er også lige meget. For dette sving er slet og ret Tändstiften.
Det er blevet så berømt, fordi det er en helt særlig oplevelse af blæse gennem. For det første fordi Tändstiften er banens suverænt hurtigste sving. Men det er ikke det i sig selv - det er mere det, at Tändstiften har ædt så mange racerbiler.
Svinget er en blød, åben højre, der bevæger sig hen over en bakketop. Det er tricket. Derfor vil langt de fleste racerbiler skride ud med bagenden, hvis man letter på speederen, når man er på toppen af svinget. Så lad være med det! Men hvis man nu har lige lovlig meget fart på, nytter det jo heller ikke bare at blive ved med at give for meget gas.
Det uløselige problem har mange racerkørere konstateret netop dér. Det er derfor muren ved foden af Tändstiften altid var så ramponeret i mange år. Senest har svenskerne dog fundet på at flytte muren et godt stykke væk fra præcis det sted, hvor racerbilerne oftest fes af banen.
Så i dag kan man godt ryge lidt af uden at baldre bilen. Men kun lidt. Og det er fortsat klogest at lade være.
Læs også: DS3, MiTo og Polo GTI - 3 små raketter
Så bortset fra det behagelige i at undgå at smadre sin racerbil, er der en anden ting: Hvis man vil frem i rækkerne, er det et must at blive på asfalten. Hele tiden. Uafbrudt. "If you wish to finish first, first you have to finish!" som John Nielsen ofte siger.
Derfor: Undgå muren. Men hold farten oppe. Balancer lige på æggen af det mulige.
Det er netop den balance motorsporten består af.
For hurtigt: Crash.
For langsomt: Bagud.
Derimellem: Det gode resultat.
Ingen tvivl: Det gi'r credibility næsten at have kørt et næsten Grand Prix.
Spørgsmålene hagler herefter. Her er de fem, jeg mødte flest gange. Og mine svar:
1) Er det farligt? Nej, ikke farligt. Men der er da en risiko. Men bilen er i den grad optimeret med sikkerhedsgrej, jeg selv er pakket ind i gear, der faktisk har sikkerhed som højere prioritet end at vise sponsor-logoer. Og Knutten er - lige som alle andre baner - indrettet på fart og for megen fart. Så nej.
2) Er det dyrt? Ja. Eller også er svaret nej! Det afhænger jo af, hvem der skal vurdere det. Men en weekend i DS3 Cup til 20.000 kr. er meget billigere end nogen som helst anden banesport.
3) Var det fedt? Fedt! Det er ikke ordet. Flat out i en bil bygget til dette ene. På en rigtig racerbane - endda en af Skandinaviens mest udfordrende baner (faktisk min personlige favoritbane).
4) Blev du sidst? Neeej. Selvfølgelig ikke!
5) Vandt du? Og her må jeg gentage sætningen fra før - "selvfølgelig ikke"! I begge heat blev jeg nummer fem med fire foran og fire bagved.
Læs også: Bedste nyhed i GTI: Ford Focus ST
LØBSKALENDER 2012
Halvdelen af sæsonen er kørt. Efter løb på Ring Knutstorp, Padborg Park og Sturup Raceway køres følgende tre løb:
Løb 4/12: Padborg Park - den 12. august
Løb 5/12: FDM Jyllandsringen - 24.-26. august
Løb 6/12: FDM Jyllandsringen - 30. september
Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
