Manden ved siden af Golding - ... han er rallymester
Multitasking på højt niveau: Nasser Al-Attiyah vinder bronze i skeetskydning ved OL i London 2012 - og året før vinder han Dakar Rally i en højtflyvende Volkswagen Touareg rally raid-bil.
Klar til næste lerdue - Nasser Al-Attiyah gør sig klar til næste skud under OL 2012.
Kan man være vild med alt, der flyver - lerduer og rallybiler? Åbenbart, Nasser Al-Attiyah, Qatar, gør i hvert fald. Så meget, at han kan præstere internationale topplaceringer med begge.
Kan man være vild med alt, der flyver - lerduer og rallybiler? Åbenbart, Nasser Al-Attiyah, Qatar, gør i hvert fald. Så meget, at han kan præstere internationale topplaceringer med begge.
Og for fuld pedal i en Ford Fiesta S2000 rallybil. Det løse sand er Qatar-kørerens foretrukne underlag.
Under en pause i ralliet Dakar 2011 - efter sidste specialprøve var Al-Attiyah den samlede vinder.

Manden ved siden af Golding - ... han er rallymester

Bronzevinderen i Goldings disciplin, skeet, vandt Dakar Rally 2011. I år kører han også VW i rally.

OL i skeetskydning. Vi var jo helt optaget af konkurrencens nr. 2, danskeren Anders Golding - første OL-medalje 2012 til Danmark. Men hvem var det lige, der havnede på podiet på den anden side af vinderen, amerikaneren Vincent Hancock - det gjorde en skytte fra Qatar, nemlig Nasser Al-Attiyah.

Læs også: BMW tager kunst med til OL

Og Al-Attiyah - det er da? Ja, nemlig, det er selv samme mand som vandt Dakar Rally sidste år. Og som i år kører VM i rally for Citroën.

London 2012 er i øvrigt Al-Attiyahs femte OL i træk. I 2008 blev han samlet nr. 15 i skeetskydning, mens han fire år tidligere i 2004 blev nr. fire i samme disciplin. Og i år trådte han altså op på podiet, hvor han så mødte Golding og Hancock.

Læs også: Mini Rocket Man – vises i OL-byen

Al-Attiyah er også hurtig på aftrækkeren i rallysporten. I år kører han "rigtigt" rally i Citroën DS3 i VM-serien WRC med en 4.-plads som foreløbigt bedste skud i bøssen. Hans hidtil største triumf var i ørkenralliet Dakar Rally sidste år.

Læs også: VIDEO: KenBlock flyver sidelæns

Her kørte han Volkswagen Touareg. Længere nede på listen det år var i øvrigt tidligere VM-vinder i rally, Carlos Sainz, så førstepladsen var ikke et udtryk for en let sejr, men for at Al-Attiyah for alvor sig ind på rallysportens verdenskort.

NASSER AL-ATTIYAH
i skeetskydning:
Vinder bronze ved OL, London 2012
Tangerede verdensrekorden i Asian Shooting Championship, januar 2012

... i rallysport
Vinder Dakar Rally 2011 i Volkswagen Touareg 3
Nr. 4 i Portugals WRC-løb 2012, kører Citroën DS3 WRC

* Udvalgte resultater

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Nasser Al-Attiyahs rallybiler

2004: Subaru Impreza WRX STi
2006: Subaru Impreza WRX Spec C
2008: Subaru Impreza WRX N14
2010: Skoda Fabia S2000
2011: Ford Fiesta S2000
2011: Volkswagen Touareg 3
2012: Citroën DS3 WRC
* Udvalgte biler


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.