Opel er på vej med designbombe
Den næste livsstilsbil i rækken: Opel Adam. Kompakte mål, mindre end Corsa og større end Volkswagen up! I første omgang med et udvalg på tre benzinmotorer mellem 70 og 100 hk.
Store hjul på små biler - det er en smutvej til øjeblikkets sikre livsstils-look. Adam kommer med helt op til 18" enorme ruller.
Farver, det vil sige ANDRE farver er en afgørende del af det rigtige look: Her er et eksempel, blomme-lilla.
Karrosseri-farven med ind i kabinen er en sikker trend lige nu.
Den nye lille bil fra Opel hedder Adam - her er den første af slagsen, fabrikkens grundlægger, Adam Opel.
Nutidens første livsstilsbil? Autobianchi A112 i den pumpede udgave fra Abarth.
Adam fra Opel - i første omgang udelukkende som 3-dørs hatchback.
Ved lancering tre motorer: 1,2 liter, 70 hk, 1,4 liter, 87 hk og 1,4 liter, 100 hk
Dimensioner: 3,7 x 1,72 meter. Akselafstand: 2,31 meter. Dermed er den kommende Opel Adam lidt mindre end en Opel Corsa.
Verdenspremiere: Den internationale Biludstilling i Paris, september 2012. DK-premiere: Foråret 2013. Danske priser: Endnu ingen, men vi gætter på fra 150.000 kr.
Gennemført design uanset hvor man kigger hen.
En anden af øjeblikkets hotte livsstilsbiler: Audi A1.
Livsstil fra Frankrig: Citroën DS3.
Mini - den første af de aktuelle minier stavet med L for livsstil.

Opel er på vej med designbombe

Kompakte ydre mål og lækkert design - en sikker kombi lige nu. Næste i rækken er Opel Adam.

Først Mini Cooper, så Citroën DS3, dernæst Audi A1 - og næste gang: Opel Adam.
Bilfabrikkernes marketingafdelinger har fået en aha-oplevelse: Der er salg i små biler med stor stil. Sådan går politisk korrekt holdning til CO2-udslip så glimrende hånd-i-hånd med behagelig lav pris.

BilZonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Citroen DS3
Søg brugt Audi A1
Søg brugt Mini Cooper

Og dét er der salg i. Biler af den type har fået den noget svævende betegnelse "livsstilsbiler".

Hvem var så først med en livsstilsbil? Mange vil sikkert gå efter æren, fx italienerne fra Autobianchi med luksusudgaven af A112, men blandt de nutidige bør Mini have first mover-prisen.

Læs også: Vi tester ny Audi A1 med 256 hk

Nu er den næste satsning af typen på vej: Opel søger nye veje til nye kunder og har Opel Adam på vej. En i den grad udpræget bil af typen med gennemført design, masser af infotainment i kabinen og en gennemført udstråling af luksus.

Men avancerede tekniske løsninger, er der ingen af i første omgang - men det kommer, lover tyskerne.

Således er der i første omgang valgmulighed mellem tre konventionelle og allerede kendte benzinmotorer - nemlig 1,2 på 70 hk, 1,4 på 87 hk og 1,4 på 100 hk - alle med fem trins gearkasse.

Men senere sker der ting og sager: Adam kommer med en ny generation af benzinmotorer med turbolader og direkte indsprøjtning - alle med seks trins manuel gearkasse. Men diesel med særligt lavt CO2 eller hybrid er der intet om.

Læs også: Vi tester ny mini-Audi med fem døre

Adam er udviklet og skal bygges i Tyskland. Den introduceres i Tyskland i januar 2013 og i Danmark nogle måneder senere. Foreløbigt er der intet om priser, men Adam er altså ikke en lille pris-dykker under Corsa.

Derfor er der foreløbig ingen grund til at tro, at Adam bliver en under 100.000 kr.-bil, snarere en bil, der skubber til Fiat 500 og i udgaver med mest udstyr går efter priser et stykke under Audi A1. Altså priser fra 150.000 kr.

ADAM OPEL - JAMEN, DET ER DA OPELS GRUNDLÆGGER?
Opel Adam bærer jo sit navn efter grundlæggeren af Opel-fabrikkerne, nemlig Adam Opel, født den 9. maj 1937 i den tyske by Rüsselsheim, hvor hans fabrik fortsat holder til.

Læs også: Vi tester legetøjsbilen Mini Coupe

Adam Opel begyndte sin karriere hos en låsesmed, inden han som ung mand rejste ud i Europa. Han blev hurtigt fascineret af symaskiner, og i 1863 åbnede han en fabrik i Rüsselsheim for at starte en produktion af disse maskiner. I 1885 udvidede Opel sin virksomhed med produktion af cykler.

Adam Opel døde i 1895, på et tidspunkt, da selskabet var Europas førende inden for produktion af symaskiner ligesom det producerede mange cykler. Produktionen af biler startede kort derefter, nemlig i 1899.

Opel Adam - de første facts

Ny livsstilsbil fra Opel. 3 døre, forhjulstræk. Hvad størrelse angår mellem Volkswagen up! og Opel Corsa.

Ved lancering tre motorer:
1,2 liter, 70 hk
1,4 liter, 87 hk
1,4 liter, 100 hk

Størrelse
Dimensioner: 3,7 x 1,72 meter
Akselafstand: 2,31 meter

Danmarkspremiere
DK-premiere: Foråret 2013
Danske priser: Endnu ingen

Verdenspremiere
Den internationale Biludstilling i Paris, september 2012


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.