Mens vi venter på elbilen - downsizing
Ja tro det eller ej, men den nye BMW M5 er et eksempel på downsizing - fra V10-motor i den foregående til V8-motor i den nye.
Ja tro det eller ej, men den nye BMW M5 er et eksempel på downsizing - fra V10-motor i den foregående til V8-motor i den nye.
Som næsten altid var Volkswagen en af de første til at producere de moderne downsizing-motorer. Her en Golf 1,4 TSI.
Som næsten altid var Volkswagen en af de første til at producere de moderne downsizing-motorer. Her en Golf 1,4 TSI.
En lille slagvolumen er ikke til hinder for meget power - Alfas løsning er en turbo og et fancy topstykke.
En lille slagvolumen er ikke til hinder for meget power - Alfas løsning er en turbo og et fancy topstykke.

Mens vi venter på elbilen - downsizing

Målet er lavere CO2, og vejene derhen er mange. Her er nogle biler med downsizet motor.

Politikerne forlanger det. Der er prestige i det. For mange kunder er det et must.

Lavt brændstof-forbrug og dermed lavt udslip af CO2 er blevet en forudsætning for at kunne sælge biler i dag. Selv de mest ihærdige ”CO2 – hvad er det?” bøjer sig mod udviklingen og er nu i færd med at finde tekniske løsninger, der kan føre til lavere forbrug. Et eksempel, der taler sit eget tydelige CO2-sprog er, at selv italienske Lamborghini talte om emnet, da de for kort tid siden viste en fremtidens højfarts-SUV frem. Når Lambo anerkender CO2, gør alle det.

BilZonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Golf
Søg brugt BMW M5
Søg brugt Alfa Romeo MiTo

Det ultimativt laveste CO2-udslip kommer fra elbilen. Hvis den får strøm fra f.eks. vindenergi, er udslip fra kørslen nul. Men elbiler, der kan køre både hurtigt og langt og som ikke koster en formue lader vente på sig. Lige nu er de adskillige metoder til at udnytte den eksisterende energikilde, nemlig olien, bedst muligt.

Her er oversigten med eksempler på effektive biler inden for de fire veje: Mindre motorer med turbo, normalt kaldet downsizing. 3-cylindrede motorer. Konsekvent anvendelse af diesel. Hybrid – altså biler med både en forbrændings- og en elmotor.

Læs også: Mens vi venter på elbilen - hybridteknik

Downsizing

Én bilgeneration tilbage kørte langt de fleste forbrugsfornuftige biler med en 4-cylindret sugemotor på typisk 1,6 – 2,0 liter. Men jagten på lavere forbrug og dermed CO2-udslip fik de fleste bilfabrikker til at konstruere og bygge downsizing-motorer, altså motorer med mindre slagvolumen og med turbo. Systemet er effektivt, kan nedsætte forbrug og udslip med typisk 25 procent.

Tre eksempler på biler med downsizet motor

Volkswagen Golf:

En af de første til at producere moderne downsizing-motorer var Volkswagen. Typisk eksempel er Golf med 1,4-liters såkaldt TSI-motor. Den nuværende yder 122 hk, men har et højt moment på 200 Nm, derfor er bilen fortsat hurtig i trafikken.

Forbrug: 16,1 km/l. CO2-udslip: 144 g/km

Læs også: Mens vi venter på elbilen - 3-cylindret motor

BMW M5:

Et eksempel på, at downsizing virker i alle biltyper er BMW’s hurtigste sedan, 5-serien i den voldsomt hurtige M5-udgave. V8-mtoor med turboer, dens forgænger havde en V10-cylindret sugemotor.

Forbrug: 10,1 km/l. CO2-udslip: 232 g/km

Se også: Mens vi venter på elbilen - diesel

Alfa Romeo MiTo:

Alfa Romeo og partner Fiat kører en konsekvent downsizing-linje; men italienerne har samtidig monteret de mindre, nu turboladede motorer med et særligt topstykke, kaldet MultiAir. Altså en overbygning på ”bare” downsizing, der har bragt Alfas motorer i ligaen blandt de mest sparsommelige og rene.

Forbrug: 17,5 km/l. CO2-udslip: 134 g/km

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Tre effektive downsizere

Volkswagen Golf: 16,1 km/l. CO2-udslip: 144 g/km

BMW M5: 10,1 km/l. CO2-udslip: 232 g/km

Alfa Romeo MiTo: 17,5 km/l. CO2-udslip: 134 g/km


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.