Mens vi venter på elbilen - 3-cylindret motor
Ford Focus udmærker sig ved at have en af markedets mest vibrationsfrie 3-cyl-motore.
Ford Focus udmærker sig ved at have en af markedets mest vibrationsfrie 3-cyl-motore.
Også Peugeot har en 3-cyl.-motor. Den ligger her i en Peugeot 208.
Også Peugeot har en 3-cyl.-motor. Den ligger her i en Peugeot 208.
VW Up! Den lille dansker-darling har på nuværende tidspunkt en 3-cyl.-motor som eneste valgmulighed.
VW Up! Den lille dansker-darling har på nuværende tidspunkt en 3-cyl.-motor som eneste valgmulighed.

Mens vi venter på elbilen - 3-cylindret motor

Målet er lavere CO2, og vejene derhen er mange. Her er nogle biler med 3-cylindrede motorer.

Politikerne forlanger det. Der er prestige i det. For mange kunder er det et must.

Lavt brændstof-forbrug og dermed lavt udslip af CO2 er blevet en forudsætning for at kunne sælge biler i dag. Selv de mest ihærdige ”CO2 – hvad er det?” bøjer sig mod udviklingen og er nu i færd med at finde tekniske løsninger, der kan føre til lavere forbrug. Et eksempel, der taler sit eget tydelige CO2-sprog er, at selv italienske Lamborghini talte om emnet, da de for kort tid siden viste en fremtidens højfarts-SUV frem. Når Lambo anerkender CO2, gør alle det.

BilZonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Up!
Søg brugt Peugeot 207
Søg brugt Ford Focus

Det ultimativt laveste CO2-udslip kommer fra elbilen. Hvis den får strøm fra f.eks. vindenergi, er udslip fra kørslen nul. Men elbiler, der kan køre både hurtigt og langt og som ikke koster en formue lader vente på sig. Lige nu er de adskillige metoder til at udnytte den eksisterende energikilde, nemlig olien, bedst muligt.

Læs også: Mens vi venter på elbilen - downsizing

Her er oversigten med eksempler på effektive biler inden for de fire veje: Mindre motorer med turbo, normalt kaldet downsizing. 3-cylindrede motorer. Konsekvent anvendelse af diesel. Hybrid – altså biler med både en forbrændings- og en elmotor.

Læs også: Vi kører DK rundt i den nye Peugeot 208

3-cylindret motor

Den 3-cylindrede motor er i realiteten en gammel opfindelse, DKW kørte med 3-cylindrede motorer i 50’erne, lidt senere kom Saab med samme idé. I nutiden står trillingerne Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo for systemets gennembrud på ny. Senest er formlen med én cylinder mindre blevet den store genvej til lavt forbrug; lige nu fører Volkswagen, Peugeot og Ford an. Og flere er på vej.

Tre eksempler på nye 3-cylindrede motorer

Læs også: Mens vi venter på elbilen - hybridteknik

Volkswagen up!:

Volkswagen har vendt op og ned på begrebet ”god, lille bil”. Hjertet i up! (og den tilsvarende Skoda Citigo samt Seat Mii) er en nykonstrueret 3-cylindret rækkemotor, der yder fra 60 hk.

Forbrug: 25,6 km/l. CO2-udslip: 105 g/km.

Læs også: Vi tester Volkswagens nye supermini up!

Peugeot 208:

Også Peugeot, og dermed partneren Citroën, går nu den 3-cylindrede vej ved at lancere den nye 208’er med 3-cylindret benzinmotor – senere følger den tilsvarende Citroën C3 med samme motor.

Forbrug: 23,3 km/l. CO2-udslip: 99 g/km.

Se også: Mens vi venter på elbilen - diesel

Ford Focus:

Ford har taget et skridt foran samtlige konkurrenter ved at montere en 3-cylindret motor på kun 1,0 liter i en så stor bil som Focus, der hører hjemme i segment C. De øvrige med tre cylindre ligger i de mindre segment B- og segment A-biler.

Forbrug og CO2-udslip i Focus 1,0 EcoBoost: 25,6 km/l. 89 g/km.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Tre effektive med 3-cylindret motor

Ford Focus 1,0 EcoBoost: 20,8 km/l – 109 g/km

Peugeot 208: 23,3 km/l – 99 g/km

Volkswagen up!: 25,6 km/l – 105 g/km


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.