Ny Volvo V40 langer ud efter Audi
Den nye Volvo er hverken en typisk hatchback eller en typisk stationcar. Volvo selv siger et helt nyt koncept lige midt imellem. Man kunne også sige præcist som en Audi Sportsback.
Den nyeste Volvo, kommer til Danmark til august med priser fra 315.000 kr. for billigste diesel og 335.000 kr. for billigste benziner.
V40 kommer både med manuelt gear og som her, Volvo Speedshift, der er svenskernes version af DSG som vi kender det fra Volkswagen og Audi.
Så kan det næppe blive ret meget mere Volvo: Det typiske rat og den endnu mere karakteristiske konsol foran gearstangen.
Lækker detalje fra listen over ekstraudstyr: Glastag.

Ny Volvo V40 langer ud efter Audi

Der går stadig mere og mere stil i Volvo. Det understreger den nye V40-serie, der tilmed har en verdenspremiere med sig: Airbag’en, der beskytter fodgængere.

Fra slutningen af sommeren er der yderligere trængsel i klassen for fine businesscars. Volvo entrer nemlig scenen med den helt nye Volvo V40 – en nyhed, der hvad størrelse angår, hører hjemme i Golf-klassen.

Find brugt:
Volvo V40
Volvo V50
Volvo V60

Stil, udstyr og finesse placerer den kommende svensker i højere grad front-spoiler mod front-spoiler med Audi end med koreanere fra Hyundai og Kia. At sigte opad er nemlig den svenske strategi – der er blevet understreget og udbygget siden kinesiske Geely overtog det svenske mærke fra Ford i 2010.

Læs også: Der er seks stjerner til ny Audi A3

Volvo V40 kommer fra starten udelukkende med ét karrosseri. I farten ligner bilen en stationcar, men Volvo selv ser den mere som en lidt mere praktisk hatchback, altså præcist som Audi tænker med deres 5-dørs hatchback med navnet Sportsback.

Og dermed taler Volvo i rent sprog: Svenskerne vil mase sig ind på markedet, præcist hvor Audi er med sin A3 Sportsback. Andre konkurrenter er herefter fx BMW 1-serien og om kort tid den helt nye Mercedes A-Klasse.

V40 lanceres med motorer, vi kender fra andre Volvoer: De 4-dylindrede, der har deres udspring i det tidligere samarbejde med Ford og de 5-cylindrede, der er Volvos egne.

Læs også: Ny Mazda er den bedste crossover

Og som den Volvo den er, kommer V40 med det bredeste udvalg i sikkerheds-udstyr. Blind-vinkel-advarsel er en selvfølge, det samme er fodgængerbremsen, mens nyt – verdenspremiere! – er en airbag, der beskytter fodgængere.

Billigste V40 benzin koster 335.000 kr., billigste med diesel 315.000 kr.

Volvo V40-udstyr
Intropakke: 11.998 kr.
Intropakken indeholder: Gearknop med lys, grafisk instrumentering og parkeringshjælp inkl. bakkamera.
Safetypakke 41.000 kr.
Safetypakken indeholder: Intelligent fartpilot(ACC), blind vinkel-advarsel BLIS, advarsel for fare forude.
 
V40 - teknikken
 - Type: 4-5-personers hatchback. Frontmotor, forhjulstræk.
 - Motor: 1,6-liters 4-cyl. benzin rækkemotor. 150 hk, 270 Nm
 - Forbrug og udslip: Forbrug 18,5 km/l. CO2-udslip: 125 g/km
 - Præstationer: Acc., 0-100 km/t 8,8 sek. Topfart: 210 km/t
 - Pris: 335.000 kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Dansk program – danske priser

Volvo V40 T3, turbobenzin, 150 hk: 335.000 kr.

Volvo V40 T4, turbobenzin, 180 hk: 365.000 kr.

Volvo V40 D2, turbodiesel, 115 hk: 315.000 kr.

Volvo V40 D3, turbodiesel, 150 hk: 345.000 kr.

Volvo V40 D4, turbodiesel, 177 hk: 380.000 kr.
Automatgear (ekskl. D2 og T3): 38.000 kr.


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.