Første brintbil er klar til næste år
Hyundai har i øjeblikket to prototyper på den kommende brintbil kørende her i Danmark. Brændselscelle-teknikken er bygget ind i en Hyundai ix.
Brintbil på amerikansk. Bilen her er en konceptbil, men alt tyder dog på, at amerikanerne lancerer kombinationen elmotor og brint i en SUV.
Hondas brintbil har været under vejs længe – FCX, hedder den. Karrosseriet er en sedan.
Teknikken til en kommende Toyota brintbil – her pakket ind i en SUV-karrosse.
Toyota har vist flere konceptbiler af en kommende brintbil – her er Toyota brint som raffineret sedan.

Første brintbil er klar til næste år

Brintbiler – det er slet ikke noget med 2020 mere. Energikilden, der for bare kort tid siden virkede som noget langt ude i fremtiden, er klar allerede til næste år. Hyundai er først.

Det koreanske bilmærke Hyundai bekræfter nu, at de gør sig klar til at holde verdenspremiere på brintversionen af Hyundai Tucson ix allerede i 2013.

Tre andre store spillere, nemlig amerikanske GM og de to japanere Toyota og Honda, er også langt fremme med deres brintbiler, alle tre taler om lancering af deres brintbiler i 2015. Hvis koreanernes tidsplan holder, vil de blive first-movers på dette område. Hvor stor betydning det kan få for salg og image beviser Toyotas succes med hybridbilen Prius, der gik i produktion helt tilbage i 1997 – og siden har været førende på sit område.

BilZonen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Hyundai ix35
Søg brugt Toyota RAV4
Søg brugt Honda Accord

Brintbilen, fuel cell eller brændselscellen, er dybest set en elbil, sådan at forstå, at bilerne drives af en elmotor. Men mens rene elbiler som fx Nissan Leaf og de kommende Volkswagen Golf og BMW i3 får energi fra et batteri ombord, får brintbilen sin elektriske energi fra en brændselscelle (eller fuel cell på engelsk), der producerer el på brint.

Faktisk er der lige nu to Hyundai brintbiler i Danmark, en der kører for Holstebro, og en der kører for Københavns Kommune. Sigtet med de to er at samle erfaring til produktionsbilen, der altså lanceres allerede til næste år.

Læs også: DK's billigste hybrid - her er første indtryk

Hyundai spiller ud med en pris ved lanceringen på knap 90.000 dollars, svarende til mellem 625 og 650.000 kr., men satser på, at prisen kan falde helt ned til 50.000 dollars (300.000 kr.) i 2015. Hvilket jo nærmest er billigt!

Afgørende for brintbilens udbredelse er naturligvis nettet af brintstationer. Lige nu er der to i DK, Holstebro og København forstås, men yderligere to er på vej i Københavns-området, oplyser Niels Rønnebech, adm. dir. for Hyundai Danmark. En afgørende pointe her er brintbilernes rækkevidde, der for de to test-Hyundaiers vedkommende har vist sig at være op til 500 km.

Læs også: Hurtig og ren! Vi kører de første km i ny hybrid-Lexus

Bilzonens Frederik Thorstensen kørte Hyundais brintbil som koncept for nogle måneder siden - her er hans mening om bilen:

Bilens drivlinje er imponerende. Den er støjsvag, men samtidig kraftig nok til, at accelerationen ikke føles for slap. Til gengæld er styring og affjedring ikke på niveau med andre ikke-brintbiler i klassen. Styringen er indirekte, og den tunge bil har en meget blød affjedring, som gør at den vugger og sejler.

Læs også: Vi er bag rattet i fremtidens elektriske Golf

3 andre brintbiler på vej

GM

Amerikanske General Motors har en brintbil klar til lancering i 2015. Netop GM har taget et stort skridt fremad med el-hybriden Chevrolet Volt (Opel Ampera her i Europa); næste skridt er i flg. amerikanerne brint.

Planlagt type: SUV.

Honda

Japanske Honda har længe arbejdet med brint-teknologien, og flere journalister har allerede kørt i denne konceptbil. Ifølge japanernes seneste oplysninger skulle den være klar til at gå i produktion i 2013.

Biltype: Hondas prototype er en sedan, også den kommende produktionsbil bliver en sedan.

Toyota

Også japanske Toyota vil gerne med på brintholdet. Efter af have været forrest med hybrid siden 1990’erne ligger springet til brint lige for, vurderer japanerne. Skulle være klar til produktion i 2013.

Type: Toyota har både vist brintbiler som SUV og som sedan.


Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Hyundai på vej i produktion

Hyundai ix HydroPower, som den måske kommer til at hedde, bliver antagelig den første serieproducerede brintbil i verden. Planlægges lanceret i 2013.

Biltype: Både prototyper og den kommende produktionsbil er af typen SUV.


Sælg din bil

Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.