Ny bil og det ikke præcis skal være en af markedets billigste under 100.000 kr. Hvor kigger man så klogest hen? Til Polo-klassen med biler som Kia Rio, Opel Corsa og selvfølgelig Volkswagen Corsa. Priserne starter ved 110.000 kr. Her er guiden til de bedste køb.
DANMARK ER BLEVET et Aygo-land. Salgsstatistikkerne taler deres eget tydelige sprog: Sidste år solgte Chevrolet Spark til cirka 82.500 kr. mest af alle. Og i marts strøg den nye Volkswagen up! fra 90.000 kr. dirkete ind på førstepladsen på bilsalgets Top 20. Og Toyota Aygo til nu under 80.000 kr. var lige efter.
MEN HVIS DET nu ikke skal være en af mikroerne - hvad så? Så er det klogt at rette blikket mod næste karrosseri-størrelse, bilernes B-segment - eller Polo-klassen som vi oftest siger. Her hvor de mest populære er biler som Opel Corsa, Renault Clio, Ford Fiesta og naturligvis bilen, der lægger navn til klassen, nemlig Volkswagen Polo.
HIDTIL HAR PEUGEOT'S bil i klassen været 207. Men her i midten af maj introducerer franskmændene den helt nye 208, der fra dg 1 står som en af de bedste biler i klassen. Både blandt benzinere i kraft af den nye rene, sparsommelige og kultivrede 3-cylindrede motor og blandt dieseler takket være Peugeot og tvillingsøster Citroëns fine HDi-motorer. Med stærke priser har Peugeot 208 gode muligheder for at blive en af storsælgerne i 2012.
GENERELT FÅR MAN m e g e t mere bil i Polo-klassen end blandt miniminierne. Bedre plads, mere komfort, større sikkerhed - mere bil slet og ret. Priserne i segment B starter ved 110.000 kr. for billigste Corsa og bliver ved til over 200.000 kr. for en Audi A1.
12 POPULÆRE BILER I POLO-KLASSEN KOPLET MED PRISER OG DOMMEN!
Køber-guide med: Audi A1, Citroën C3, Ford Fiesta, Hyundai i20, Kia Rio, Mazda2, Opel Corsa, Peugeot 208, Renault Clio, Skoda Fabia, Suzuki Swift, Volkswagen Polo
Biler i Polo-klassen - Audi A1 får 4 stjerner
AUDI A1
Polo-klassens fineste bil - den har jo fire ringe på grillen. Samme teknik som Volkswagen Polo, men generelt højere kvalitet. Lanceret som 3-dørs i 2010, senest er serien suppleret med en 5-dørs udgave.
Fra: Benzin: 214.260 kr. Diesel: 231.166 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Stil, kvalitet og image stiler mod 5 stjerner, men Audi A1 både med tre og med fem døre har prisen imod sig. Derfor 4.
Brugte Audi A1 - klik her
CITROËN C3
Fransk bil i Polo-klassen, karakteriseret af franske dyder som komfortabel affjedring og rene, letløbende og vibrationssvage dieselmotorer. Ny 3-cylindret benzinmotor med lavt forbrug lanceres inden længe.
Fra: Benzin: 129.990 kr. Diesel: 164.890 kr.
Vores dom: 3 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: C3 kunne på mange måder appellere til 4 stjerner. Men den er ikke så dynamisk som dens fætter, den nye 208'er, Endvidere har den endnu ikke den nye 3-cylindrede benzinmotor og endelig er dieselversionerne for dyre til at hæve antallet af stjerner til 4.
Brugte Citroën C3 - klik her
FORD FIESTA
Anerkendt som den mest velkørende af alle bilerne i Polo-klassen. Findes i udgave med lavere CO2-udslip end 100 g/km og dermed særdeles lavt forbrug svarende til 27,8 km/l. Meget sporty ST-version er på vej.
Fra: Benzin: 116.960 kr. Diesel: 155.950 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Fiesta er snart en gammel svend, men den har især to fremragende argumenter for 4, nemlig dens dynamik, der endnu ikke er overgået af nogen, dernæst dens fine og rene dieselmotor.
Brugte Ford Fiesta - klik her
HYUNDAI I20
Hyundai i Polo-klassen stod en årrække som det på alle måder snusfornuftige køb i det såkaldte B-segment. Imidlertid er den nuværende på vej ud, faceliftet udgave kommer senere på sæsonen.
Fra: Benzin: 129.995 kr. Diesel: Ikke på lager.
Vores dom: 2 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: 2 stjerner er ikke meget, men i20 er tydeligt en lidt ældre konstruktion, desuden er der ingen diesel.
Brugte Hyundai i20 - klik her
Den nye Peugeot 208 scorer 4 stjerner
KIA RIO
En af de spændende nye i segment B. Moderne design, ganske underholdende køreegenskaber og en udgave, "Edition 85", der har klassens mindre CO2-udslip og dermed brændstofforbrug, henholdsvis 85 g/km og 31,3 km/l.
Fra: Benzin: 119.999 kr. Diesel: 139.999 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Markedets reneste diesel kunne være med til at give den nye koreaner en stjerne mere. Imidlertid er den 3-cylindrede motors renhed et resultat af lav effekt - bilen er slet og ret sløv. Derfor 4.
Brugte Kia Rio - klik her
MAZDA 2
Årets Bil i Danmark i 2009 blev Mazda2 - vandt på sine på en gang underholdende og sikre køreegenskaber plus friske pust hvad stil og design angår. Også blandt dagens konkurrenter er japaneren kendetegnet af de samme egenskaber.
Fra: Benzin: 134.990 kr. Diesel: 207.690 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Samme profil som Ford Fiesta - en god og ikke mindst let bil, men den kan snart ikke skjule sin alder længere.
Brugte Mazda 2 - klik her
OPEL CORSA
Først og fremmest lave priser har kørt Opel Corsa op på salgslisterne, blev således fjerde mest solgte bil i DK i 2011. I den nyeste version, faceliftet fra 2011, er skarpe, sikre køreegenskaber desuden et uomtvisteligt kendetegn.
Fra: Benzin: 109.990 kr. Diesel: 159.550 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Generelt en god bil, dog med enkelte triste motor- og gearkasse-kombinationer. Lav indstigningspris og dynamiske køreegenskaber var tæt på at give den en stjerne mere.
Brugte Opel Corsa - klik her
PEUGEOT 208
Den nyeste i klassen på det danske marked er franske Peugeot 208. De første prøvekørsler viser en veldesignet bil med både friske og komfortable køreegenskaber. Dertil meget rene motorer, både benzin og diesel.
Fra: Benzin: 126.990 kr. Diesel: 144.990 kr.
Vores dom: 4 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: De nye 3-cylindrede benzinmotorer er kultiverede og rene, dieselmotorerne hører til markedets bedste, men en træls gearkasse står mellem 208 og 5 stjerner.
Brugte Peugeot 207 (der er ikke brugte 208 endnu) - klik her
Polo får flest stjerner af alle i polo-klassen
RENAULT CLIO
En af de gamle i klassen er Clio fra Renault - dog stadig absolut frisk på salgslisterne. Imidlertid er en ny Clio lige på trapperne, alt tyder på et nyt, særdeles vellykket design, dertil nye rene dieselmotorer.
Fra: Benzin: 145.900 kr. Diesel: 178.900 kr.
Vores dom: 3 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Ingen bagdøre og et smalt motorudvalg holder Clio på gennemsnitskarakteren 3 stjerner.
Brugte Renault Clio - klik her
SKODA FABIA
Den tjekkiske Polo hedder Skoda Fabia, basalt samme teknik som Polo fra samme gruppe, men med et ydre, der signalerer fornuft og familie. Både benzin- og dieselmotorer efter VW Groups moderne opskrift.
Fra: Benzin: 119.000 kr. Diesel: 154.000 kr
Vores dom: 3 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Vel har en Fabia ikke større ydremål end en Polo, alligevel er den mere rummelig i kraft af sin form. Så for familien, der går efter plads, er Fabia et godt alternativ til Polo.
Brugte Skoda Fabia - klik her
SUZUKI SWIFT
Japansk og på mange måder anderledes. Først og fremmest er Swift lige et halvt nummer mindre end de øvrige, men er dog fortsat i segment B. Dertil sugemotorer, der skal rotere mere. Både benzin og diesel.
Fra: Benzin: 122.990 kr. Diesel: 169.990 kr.
Vores dom: 3 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Diesel er dyr, men benzin er billig. Bilen er lille. Sportskørere vil kunne lide den omdrejningsvillige motor, en det tæller ikke alverden i dette felt. Derfor 3 og ikke 4.
Brugte Suzuki Swift - klik her
VOLKSWAGEN POLO
Bilen, der lægger navn til klassen. Valgt til Årets Bil i DK i 2011. Kendetegnet af høj kvalitet, der både kan ses og mærkes. Bredt udvalg af moderne, rene motorer inkl. Polo BlueMotion med et udslip på kun 87 g/km og et tilsvarende forbrug på 30,3 km/l.
Fra: Benzin: 138.996 kr. Diesel: 173.997 kr.
Vores dom: 5 stjerner ud af 6 mulige.
Kommentar: Med den eneste med 5 stjerner er Polo vinder i Polo-klassen. Den bedste all-rounder med et "tjek" ud for alle krav til en bil i denne klasse. Den lidt højere pris får ejeren hjem senere i kraft af en højere brugtværdi.
Brugte Volkswagen Polo - klik her
Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev