Peugeots "Audi TT" med ny downsize-raket
Peugeot RCZ – franskmændenes nye coupé, der har verdenspremiere på den kommende biludstilling i Frankfurt. Dermed tager Peugeot skridtet fra koncept til produktion – vi takker for initiativet…
Kort front – blød tagbue – kort hæk. Sådan fører den ny coupé fra Peugeot sig frem, RCZ, der har verdenspremiere på den kommende biludstilling i Frankfurt.
Kort og m e e e g e t bred. Og med en uomtvisteligt Peugeot-ansigt. Ny coupé, der i første omgang lanceres med tre forskellige motorer, 2 benzinere og én diesel.
Store hjul er altid en del af et dynamisk design – og det gælder også den ny coupé fra Peugeot.
Peugeots Audi TT siger mange om den ny Peugeot RCZ. Inspirationen er tydelig fra mange vinkler, ikke mindst denne. Og hvis prisen vitterligt bliver markant end det tyske sidestykke, kipper vi med hatten.
Bløde buer overalt – med en kæk lille venturitunnel bagest. Franskmændene lover, at den 200 hk's udgave æder 100 km/t på 7,6 sek.
Fra Dag 1 er RCZ her med tre motorer: 1,6 liter turbo med 156 hk, 1,6 liters turbo med 200 hk og en turbodiesel med den typiske bogstavkombination FAP, den yder 163 hk.
Senere følger den ny coupé med samme drivlinje, som i andre Pug’er med navnet HYbrid4, det vi lsgie en turbodiesel, der trækker på forhjulene PLUS (!) en elmotor, der trækker på baghjulene.
Læder, læder, læder så langt øjet rækker.

Peugeots "Audi TT" med ny downsize-raket

Betagende at se på – overraskende teknik under hjelmen + løfte om stærke køreegenskaber. Peugeot skriver et nyt kapitel i sin historie, når RCZ har verdenspremiere på den kommende udstilling i Frankfurt.

BMW OG PORSCHE gør det. Toyota gør det faktisk også. Og Fisker kommer til at gøre det: Lægger al deres dygtighed i at forene lavt CO2-udslip med lækre køreegenskaber – det vil her sige acceleration, der vil noget og skarpe, dynamiske svingegenskaber. BMW og Porsche flytter eksisterende teknik ud til grænsen, og det lykkes rent faktisk at skrue ned for CO2 og op for fart på én og samme gang. Toyota har med sin nyeste Prius III bevist, at den ”almindelige” hydrid vitterligt kan både-og. Og den kommende Fisker Karma er det hidtil stærkeste bevis på, at smarte biler kan kombineres med plug-in-teknikken.

OG PÅ UDSTILLINGEN i Frankfurt står Peugeot så og melder sig ind i samme fine selskab. Her på efterårets største biludstilling lanceres franskmændenes ”Audi TT”, en lille køn coupé, der sprænger rammerne på mange måder: 1) Dens design – efter billeder at dømme ser RCZ fløjteme godt ud. 2) Dens teknik – allerede fra dag 1 lanceres RCZ med en helt ny downsize-motor. 3) Dens perspektiv – RCZ er på vej i en firehjulstrukken hybridversion, som skulle kunne snige sig under et CO2-udslip på 100 g/km.

MEST INTRESSANT ER den ny 1,6-liters downsizede motor. Downsizing er vejen, som mange fabrikker følger lige nu. VW Group førte for alvor an og erstattede 1,8- og 2,0-liters sugemotorer med en 1,4-liters turbo. Stort set samme effekt eller endda lidt mere, væsentlig mere moment og – og her kommer pointen – langt lavere forbrug og udslip. Andre er fulgt med, fx Opel og Alfa Romeo.
Downsizing – en vinderformel.
Med sin nye 1,6-liters THP benzinmotor med 200 hk sætter Peugeot pludselig standarden. Til sammenligning er VW’s 200 hk’s turbo på 2,0 liter; den er imidlertid ikke en egentlig downsize-konstruktion, men dog fortsat en benzinmotor med turbo. En af VW Groups mest berømmede downsize-motorer en den 1,8-iters turbo, der yder 170 hk. Men i den kommende RCZ er vi altså nede på 1,6 liter og hele 200 hk.

// Haslund kommenterer den ny RCZ – se denne artikels side 2
// Peugeot RCZ teknisk – se denne artikels side 3

Haslund: ”Velkommen tilbage til indstyring!”

Jeg har testet biler så længe, at jeg har oplevet bilen, der senere blev et køreikon – forhjulstrækkeren, super-GTI’en Peugeot 205 GTI. Først som 1,6’er, senere som 1,9’er med – pas nu på, 130 hk.

DÉN, 205 GTI, mere end nogen anden bil har ændret et bilmærkes image. Fra ”bare fransk” til mærket med de skarpeste køreegenskaber. Understreget og udbygget af senere modeller som 309 GTI 16V og 405 Mi16.
Men selv om Peugeot gjorde sig stærke i VM i rally, selv om løven stod bag diverse mærkeklasser i motorsport og selv om der faktisk var en Peugeot først over stregen i 24 timers Le Mans i både 1992 og året efter, blev mærkets gadebiler mere og mere mainstream i den samme periode.

MEN NU SKAL det være anderledes, lover franskmændene os. Dels understreger de, at ingeniørerne har lagt afgørende vægt på køredynamik, da de skruede den kommende RCZ sammen. Dels er det hele mærkets nuværende strategi at vise verdenen, at netop Peugeot bedre end andre kan kombinere lav CO2 og høj køreglæde.
Et stærkt mål, Peugeot. Jeg glæder mig til at konstatere, om det er lykkedes jer.
Men jeg ved I kan. Bilfabrikker, der vinder Le Mans, kan lave biler, der kører godt.

// Peugeot RCZ, opbygning og filosofi – se denne artikels side 1
// Peugeot RCZ teknisk – se denne artikels side 3

Peugeot RCZ teknisk

HELT KORT
Peugeot RCZ er en helt ny modelserie – i øvrigt den første, der ikke er navngivet med cifre med et nul i midten. Den nye coupé kommer i første omgang med tre forskellige motorer og forhjulstræk, men følges op af en firehjulstrukken hybrid-version med både en diesel- og en elmotor.
Type: 2-dørs sportscoupé.
Design: Frontmotor, forhjulstræk. Hybrid med firehjulstræk følger

MOTORER
1,6 THP 156: 1,6-liters række-4, 1,6 liter, turbo, benzin.
156 hk og 240 Nm ved 1.400 o/min.
1,6 THP 200: 1,6-liters række-4, 1,6 liter, turbo, benzin.
200 hk, 255 Nm ved 1.700 o/min., 275 Nm ved overboost
2,0 HDi FAP: 2,0-liters række-4, 2,0 liter, turbo, diesel.
163 hk og 340 Nm ved 2.000 o/min.
Konceptbilen RCZ HYbrid4: 2,0 HDi FAP foran i kombination med en 37 hk’s elmotor bag. Samlet effekt 200 hk. Udledning 96 g/km.

PRIS OG LANCERING
Pris: Foreløbig ingen antydning
Lancering: Biludstillingen i Frankfurt 2009
Salgsstart i DK: Sommeren 2010

// Peugeot RCZ, opbygning og filosofi – se denne artikels side 1
// Haslund kommenterer den nye RCZ – se denne artikels side 2

Læs også

    Sælg din bil

    Opret en gratis annonce, som bliver synlig på 15 af Danmarks største onlinemedier.

    Annoncen er nem at oprette, og efter 5 minutter er bilen synlig for mere end en million potentielle købere.

    En basisannonce med billede er gratis, og pakker med mulighed for flere billeder kan tilkøbes.